Dantaxi 4x48 A/S

Største taxiselskab efter et år i Holbæk

27.10.2025 06:40:34 CET | Dantaxi 4x48 A/S | Pressemeddelelse

Del

På bare ét år er Dantaxi vokset til at blive Holbæks største taxiselskab. I samarbejde med lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, etablerede Dantaxi sig i Holbæk i 2024 med en klar ambition: at styrke taxabetjeningen i kommunen og reducere ventetiden på taxier.

DantaxiPartner, Ahmad Mohammad Salman,
DantaxiPartner, Ahmad Mohammad Salman,

Dantaxi er nu Holbæks største taxiselskab – efter kun ét år i byen

På bare ét år er Dantaxi vokset til at blive Holbæks største taxiselskab. I samarbejde med lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, etablerede Dantaxi sig i Holbæk i 2024 med en klar ambition: at styrke taxabetjeningen i kommunen og reducere ventetiden på taxier.

Ahmad Mohammad Salman, en af DantaxiPartnere der var med fra starten, mærker tydeligt den positive respons fra kunderne:

Jeg har næsten udelukkende fået positive tilbagemeldinger. Kunderne er glade for, at de nu har en valgmulighed, og at det går hurtigere at få en taxi – især i weekenden, hvor det tidligere ofte var problematisk, siger han.

Begivenhedsrige 12 måneder

For Ahmad og hans kollegaer i Holbæk har det været et begivenhedsrigt år. Udover at etablere sig som det nye taxiselskab i Holbæk, blev Dantaxi i november 2024 en del af branchekodekset tryg.taxi. Taxiselskaber, der er med i tryg.taxi, forpligter sig til at følge en række principper, som øger trygheden for passagererne.

Antallet fordoblet

Antallet af Dantaxi i Holbæk er på ét år fordoblet fra syv til 14 vogne. Dantaxi er dermed den største aktør på Holbæk-markedet og dækker også nærliggende byer som Jyderup, Tølløse og Regstrup. Alle taxierne betjenes af lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, samt et antal ansatte chauffører.

Dækker en stor del af Region Sjælland 

Med udvidelsen til Holbæk dækker Dantaxi en betydlig del af Region Sjælland. I regionen er  Dantaxi etableret i følgende kommuner:

  • Greve
  • Guldborgsund
  • Holbæk
  • Kalundborg
  • Køge
  • Lejre
  • Næstved
  • Roskilde
  • Slagelse
  • Solrød
  • Sorø
  • Vordingborg


I Region Hovedstaden er Dantaxi det største taxiselskab og udfører kørsel i alle 29 kommuner.

DantaxiPartner, Ahmad Mohammad Salman,

Nøgleord

Kontakter

Billeder

DantaxiPartner, Ahmad Mohammad Salman,
DantaxiPartner, Ahmad Mohammad Salman,
Download

Om Dantaxi i Holbæk

  • Dantaxi kom til Holbæk i 2024.
  • Selskabet har i dag 14 vogne i Holbæk-området og er den største lokale taxaudbyder.
  • Dantaxi kan bestilles via app eller på tlf. 4x48.

Om Dantaxi

  • Dantaxi er det største taxiselskab på landsplan.
  • I alt 1.900 taxier er tilknyttet selskabet.
  • Alle Dantaxis vogne er tilsluttet tryg.taxi – en sikkerhedsordning udviklet af brancheforeningen Dansk PersonTransport (DPT).

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye