Vejledere skal hjælpe ledige kvinder mod social kontrol
7.9.2020 05:00:00 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Kampen mod social kontrol på arbejdsmarkedet er af de store mærkesager for Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Hun har derfor i det netop vedtagne Budget 2021 skaffet seks mio. kroner til op mod 10 nye social kontrol-vejledere.
”Vi må aldrig acceptere, at kvinder bliver isoleret i hjemmet, fordi deres familie eller omgangskreds har et forældet kvindesyn. Vi skal være bedre til at spotte og håndtere social kontrol i jobcentrene, og jeg er overbevist om, at vejlederne kan være med til at løfte den opgave”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Ret og pligt til komme ud på arbejdsmarkedet
Helt konkret skal vejlederne rådgive og hjælpe jobkonsulenter, når de møder kvinder, som udviser tegn på social kontrol, eller når de oplever, at borgere udøver pres eller kontrol over for hinanden på fx kurser.
Tegnene kan være, at kvinderne f.eks. ikke har adgang til deres eget NemID og bankkort, eller at et familiemedlem presser på for at deltage i kvindens samtaler i jobcentret.
Derudover skal vejlederne føre statistik over sager med tegn på social kontrol for at komme eventuelle mørketal til livs og få samlet de gode eksempler på hjælp.
Vejlederne skal også inddrage kvindernes ægtefæller og familie, så der bliver en fælles forståelse i familien af en kvinde har ret og pligt til at deltage på arbejdsmarkedet og i aktivering og dermed støtte kvinden i hendes ønske om at ville arbejde.
Et omfattende problem
Den nye indsats kommer i kølvandet på en rapport fra foråret, der dokumenterede, at social kontrol var en hindring i forhold til at hjælpe ledige etniske minoritetskvinder ud på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen bygger på interviews med minoritetskvinder og en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 400 jobcentermedarbejdere.
Den viste blandt andet, at hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har givet udtryk for, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
”Med rapporten fik vi dokumenteret, at social kontrol er et stort problem for en del af de kvinder, vi ser ude i jobcentrene. Derfor er det afgørende, at vi nu følger op og sætter ind. Vejlederne er et vigtigt skridt i en lang, sej frihedskamp mod social kontrol", siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Fakta:
Der er afsat 6 millioner kroner i Budget 2021 over de næste to år til at ansætte op mod 10 social kontrol-vejledere ude i Københavns Kommunes jobcentre.
Indsatsen kommer i kølvandet på rapporten ”Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune", som Als Research har lavet for Københavns Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22828437 / jw9k@kk.dk
Links
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
