Butikker kan holde åbent under Royal Run i København
12.5.2026 13:51:05 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.

En lang række butikker i Københavns Kommune kan holde åbent, når den kongelige motionsfest, Royal Run, løber af stablen i København 2. pinsedag.
Erhvervsstyrelsen har således godkendt en ansøgning fra Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen om at få dispensation fra Lukkeloven i forbindelse med Royal Run. Det sker på opfordring fra det københavnske erhvervsliv.
For butikker, som ligger i nærheden af ruten, betyder det, at de 2. pinsedag helt ekstraordinært får lov at holde åbent i forbindelse med Royal Run, selvom det afvikles på en helligdag.
Det glæder beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune, Andreas Keil (S):
”Royal Run er en kæmpe begivenhed i København, og jeg er glad for, at handelsdrivende langs ruten får mulighed for at tage del i festlighederne og kan vise sig frem. Vi lytter til det københavnske erhvervsliv, som ønsker at være med til at gøre Royal Run til noget særligt her i hovedstaden”.
Muligheden for at holde åbent på helligdagen omfatter butikker og handelsdrivende i berørte kvarterer i nærhed af ruten.
Dispensationen fra Lukkeloven omfatter det geografiske område, som er markeret på kortet.
Fakta:
- Det er ottende gang, at København deltager som en af værtsbyerne for den royale motionsfest.
- Royal Run bringer i Københavns Kommune løbere forbi Vesterbro og Indre By. Dispensationen fra Lukkeloven omfatter også en mindre del af Østerbro.
- Muligheden for at holde ekstraordinært åbent 2. pinsedag i forbindelse med Royal Run omfatter alle former for detailsalg i det geografiske område markeret på kortet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Nørgaard-LarsenPressekonsulent i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:24989050p46f@kk.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
København topper liste i årlig erhvervsundersøgelse24.2.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
København topper i år listen i Iris Groups erhvervsundersøgelse. Med topplaceringen springer København fra nummer fire til nummer et på listen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum