Vejlebrovej får en ny rundkørsel
27.5.2020 09:06:04 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Arbejdet med ombygningen af krydset vil begynde onsdag den 3. juni og være afsluttet senest den 30. oktober 2020.
“Vi har valgt at gå i gang med byggeriet i juni, fordi vi forsøger at forstyrre trafikken mindst muligt. Området har flere skoler, og krydset bliver ofte benyttet af forældre, som kører deres børn i skole. Derfor håber vi, at vi kan forstyrre mindst ved at lægge det meste af byggeriet i månederne omkring sommerferien,” siger Tommy Søndergaard, vejingeniør i Center for Park, Vej og Miljø i Ishøj Kommune.
Trafikken kan blive påvirket
Helt uforstyrret slipper trafikanterne desværre ikke, for anlægsarbejdet kan i perioder have betydning for trafikken i området. Fx kan der i perioder opstå mindre køer ved krydset i morgentimerne.
“Selvom vi prøver, kan vi desværre ikke helt undgå at påvirke trafikken - det håber jeg, at vores borgere har forståelse for. Formålet med den nye rundkørsel er at forbedre trafiksikkerheden i vejkrydset i fremtiden, og vi kan ikke bygge en mere sikker vej uden at fylde en smule i nogle perioder. Men vi forsøger naturligvis at fylde mindst muligt,” siger Tommy Søndergaard.
Midlerne til etableringen af rundkørslen blev afsat af byrådet i forbindelse med budgetaftalen for 2020.
Kontakter
Tommy Hamlet Søndergaard, vejingeniør, Center for Park, Vej og Miljø i Ishøj Kommune:
43 57 77 68 / tohso@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Stort flertal bag budgettet i Ishøj2.10.2026 13:03:40 CEST | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag den 1. oktober godkendte et stort flertal i Ishøj Byråd budgettet for 2027-30
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

