Vejle Kommunes erhvervsklima er bedre end nogensinde
Vejle tager et gevaldigt spring mod toppen i årets undersøgelse af erhvervsklimaet fra Dansk Industri. Springet frem er på hele 19 pladser, hvilket betyder, at Vejle Kommune nu placerer sig som den 16. bedste erhvervskommune i landet. Det er den bedste placering, Vejle har haft i de 10 år, Dansk Industri har lavet målinger af erhvervsklimaet i landets kommuner.

- Vejle Kommune har gjort en stor indsats for at forbedre erhvervsklimaet. Eksempelvis har kommunen fjernet den udskældte dækningsafgift på erhvervsejendomme, hvilket nu belønnes i årets erhvervsklimaundersøgelse, siger formand adm. direktør Carsten Kind, DI Trekantområdet.
- Vi ser en helt klar større generel tilfredshed med erhvervsklimaet, og ikke mindst er virksomhederne blevet mere tilfredse med skatte og afgiftsniveauet i kommunen.
Men det er langtfra det eneste sted, hvor kommunen får ros af virksomhederne i årets undersøgelse.
Eksempelvis får den kommunale sagsbehandling en positiv vurdering af virksomhederne. Det gælder såvel sagsbehandlingen af byggesager, miljøsager og sygedagpengesager. Målinger viser, at kommunens sagsbehandlere er hurtige og effektive, og at langt størsteparten af sagerne bliver behandlet inden for de opstillede servicemål.
På uddannelsesområdet scorer Vejle Kommune ligeledes højt. Det gælder både i virksomhedernes vurdering af samarbejdet imellem folkeskolerne og virksomhederne, og det gælder på målingen af Vejle Kommunes evne til at løfte skoleeleverne op på et højt niveau.
- De unge er nøglen til fortsat vækst og udvikling her i Trekantområdet, så derfor er det meget glædeligt, at Vejle Kommune ikke blot er i stand til at give de unge et godt indblik i karrieremulighederne i de private virksomheder, men også formår at løfte eleverne op på et højt fagligt niveau. Specielt har vi bidt mærke i kommunens indsats for at inspirere eleverne til at lære mere på det tekniske og natuvidenskabelige område, siger Carsten Kind.
Virksomhederne roser derudover kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder og borgere, hvilket sker med succes. Den positive stemning afspejler sig også i, at 4 ud af 5 virksomheder i Vejle Kommune vil anbefale andre virksomheder at flytte til kommunen, det er en stor andel, når der sammenlignes med resten af landet og understreger den øgede tilfredshed med at drive virksomhed i Vejle Kommune.
- Vejle Kommune klarer sig rigtig godt i årets erhvervsklimaundersøgelse, og DI Trekantområdets bestyrelse er særdeles tilfredse med de fremskridt, der er gjort. Virksomhederne i Vejle Kommune er dog også meget klare i svaret på, hvilke indsatser kommunen skal prioritere i den fremadrettede indsats. Her er det helt klart en indsats for, at virksomhederne kan blive ved med at få kvalificerede medarbejdere og infrastrukturen i kommunen, der peges på. Det ser vi frem til at samarbejde med kommunen om i den kommende tid, slutter Carsten Kind.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Mikkel fik ny start – og DI’s Lærlingepris23.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
ATbiler A/S i Give scorede den store gevinst, da de overtog Mikkel Sten Lund i lære fra et andet uddannelsessted, hvor de ikke havde mere arbejde til Mikkel.
DI-pris til GreenTec A/S i Kolding: De trykkede på speederen, da coronaen ramte.9.12.2020 09:24:56 CET | Pressemeddelelse
Det krævede nogle ekstra overvejelser i ejerkredsen, men siden har GreenTec A/S ikke set sig tilbage. Med stor tro på fremtiden blev produktionen sat i et højere gear, og nye digitale marketingtiltag bevidste sit værd, så efterspørgslen på maskiner til hegnsklipning og landskabspleje vendte hurtigt tilbage - endda på et højere niveau.
Vejle holder fast i Top 2030.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejle fastholder sin placering i toppen i årets undersøgelse af erhvervsklimaet fra Dansk Industri og placerer sig med en 19. plads som en af de absolut bedste store kommuner i landet. Det er blot et lille skridt tilbage fra sidste års 16. plads.
Middelfart må i år vinke farvel til topplacering i erhvervsklima30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune har befundet sig i top 10 i Dansk Industris årlige undersøgelse om erhvervsklimaet i igennem rigtig mange år. Faktisk skal man tilbage til 2014 for at finde en placering uden for de 10 bedste. I år må Middelfart Kommune tage til takke med en placering som nummer 29, hvilket er et forholdsvist stort skridt tilbage fra sidste års placering som nummer 4.
Erhvervsklimaet dykker i Fredericia30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet i Fredericia Kommune har taget et dyk. I DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsklima lander Fredericia i år på en 36. plads blandt alle landets kommuner. Det er en tilbagegang på 22 pladser siden sidste års undersøgelse, hvor kommunen ellers tog et stort skridt op af ranglisten.
Erhvervsklimaet i Kolding rammes af havnesag30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kolding Kommune dykker til en plads som nummer 65 i årets udgave af Lokalt Erhvervsklima, som er Dansk Industris undersøgelse blandt 134 virksomheder i Kolding Kommune. Det er et fald på 26 pladser fra undersøgelsen sidste år.
DI: Rigtig god ide med erhvervspraktik2.10.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Trekantområdet roser Vejle Kommunes beslutning om at alle elever i 8. klasse nu skal i obligatorisk erhvervspraktik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum