Markant fremgang til Fredericia i DI måling af erhvervsvenlighed
Fredericia Kommune bliver nr. 20 i DI’s årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed - det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor Fredericia blev nr. 49. Det er faktisk en af de bedste placeringer for kommunen i de sidste mange år.

- Det er rigtigt positivt, at Fredericia Kommune går så meget frem i vores måling af erhvervsvenligheden blandt de danske kommuner. I DI Trekantområdet har vi stor fokus på et godt samarbejde med de lokale kommuner. Så tillykke til Fredericia med den flotte fremgang, siger bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, divisionsdirektør i Rambøll Danmark.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer for at give et så realistisk billede af den lokale erhvervsvenlighed som muligt.
Fredericia Kommune går særligt frem i forhold til virksomhedernes opfattelse af den kommunale administration. Her placerer de lokale virksomheder kommunen som nr. 13, når det gælder en kompetent og effektiv sagsbehandling i forbindelse med byggesager. Sidste år placerede virksomhederne kommunen som nr. 73.
Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse går dog noget tilbage i Fredericia. Sidste år valgte 25 procent af de unge at tage en erhvervsuddannelse. I år er det tal faldet til 20 procent.
- I en tid, hvor virksomhederne mangler dygtige faglærte, så er vi da lidt ærgerlige over at se, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse falder så meget i Fredericia. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder i Fredericia. Til gengæld kan vi se, at virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter er blevet meget bedre, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
I 2024 placerede virksomhederne samarbejdet med jobcenteret i Fredericia som nr. 57. I år vurderer virksomhederne det samarbejde som nr. 19.
Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft får en markant bedre vurdering af virksomhederne i år.
I 2024 vurderede virksomhederne kommunens indsats til en plads som nr. 42. I år hopper Fredericia Kommune op som nr. 15, når virksomhederne skal vurdere indsatsen for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af
kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport,
fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og
statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø,
Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI slår alarm: Folkeskoleelevernes faglighed er i frit fald i Trekantområdet5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Trekantområdet over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Kolding29.10.2025 09:55:49 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Kolding. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Fredericia28.10.2025 10:43:40 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Fredericia. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
Middelfart går tilbage i ny stor DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 42 i Danmarks største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som hvert år foretages af Dansk Industri blandt virksomhederne i kommunerne.
DI: Vejle er blevet mere erhvervsvenlig4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune bliver nr. 23 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed blandt de danske kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum