Vejen er landets 2. bedste erhvervskommune

- I DI Sydvestjyllands bestyrelse har vi aldrig været i tvivl om, at Vejen Kommune virkelig anstrenger sig for at kunne tilbyde de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed i kommunen. Det gennemsyrer hele kommunens måde at arbejde på. At Vejen Kommune nu indtager pladsen som landets anden bedste erhvervskommune er fuldt fortjent, siger formand for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.
Især kommunens indsats for at skabe gode fysiske rammer for virksomhedernes udvikling belønnes. Det gælder både i relation til erhvervsbyggegrunde, sagsbehandling af byggeansøgninger, men også kommunens arbejde for at sikre en god infrastruktur for såvel borgere som virksomheder.
- Det drejer sig om at lytte til virksomhedernes behov og generelt have en god dialog i øjenhøjde med virksomhederne. Det kan vi se, at Vejen Kommune er lykkedes med, siger Jesper Toft Mathiasen.
Virksomhederne er også særdeles tilfredse med kommunens arbejde for at tiltrække kvalificerede medarbejdere til kommunen, og tilfredsheden gælder også jobcentrets samarbejdet med virksomhederne. Vejen Kommune gør det så godt, at virksomhederne vurdere kommunen til at være nummer to på landsplan på dette felt. Også de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne vurderes til at ligge helt i top.
Der er faktisk ingen tidsler i årets erhvervsklimaundersøgelse, og selv skatteudskrivning høster roser. Virksomhederne i Vejen Kommune vurderer, at såvel personskatterne og erhvervsskatter, gebyrer og afgifter ligger på et acceptabelt niveau i forhold til serviceniveauet i kommunen og kommunens økonomiske situation.
- Virksomhederne står over for store udfordringer lige nu - bl.a. i relation til Corona-pandemien og Brexit. Derfor er det så vigtigt, at kommuner som Vejen går foran og tilbyder det bedst mulige fundament for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Så alt i alt er den klare besked til Vejen Kommune fra virksomhederne: ”I gør det supergodt – fortsæt med det”, siger Jesper Toft Mathiasen.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Hvor skal de ældre i Sydjylland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Esbjerg og Tønder kommuner steget med over 50 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og sikre borgernes ret til selvbestemmelse, mener DI Sydvestjylland.
Maskinsnedker bliver Årets Lærling i Sydvestjylland22.5.2025 08:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Esben Rosendahl Jessen fra Dinesen Floors i Rødding, der får prisen som Årets Lærling af DI Sydvestjylland.
Genvalg til bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland20.5.2025 17:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg, Jesper Toft Mathiasen, er genvalgt som bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.
PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL TIRSDAG D. 17.12. 2024 – KL. 15.00: Miljøvenlige potter fra Esbjerg vinder DI-pris13.12.2024 13:01:17 CET | Pressemeddelelse
Det bliver virksomheden Ellepot A/S i Esbjerg, der vinder DI Sydvestjyllands Initiativpris i 2024. Ellepot A/S producerer miljøvenlige potter og formeringssystemer til planteavl til kunder i mere end 130 lande
Obligatorisk erhvervspraktik: Skolerne skal i gang med at skabe kontakt til virksomhederne nu16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Syd- og Sønderjylland. Men hvis det skal lykkes kommunerne allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydvestjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum