Vegetarisk Forening starter retssag om retten til grøn mad i de offentlige institutioner

Dansk Vegetarisk Forening har igennem flere år modtaget hundredvis af henvendelser fra vegetarer og veganere, som oplever problemer med maden i de offentlige køkkener, og foreningen har nu startet en indsamling til en retssag, som skal afklare, hvornår man har ret til vegetarisk og vegansk mad.

"Forestil dig, at du er indlagt på hospitalet, men kun får serveret kartoffelmos og franskbrød, eller at personalet bliver ved med at servere kød for dig, mens du er indlagt. Eller forestil dig, at du ikke kan finde en daginstitution til dine børn, fordi man hverken vil servere vegansk mad eller tillade dig at sende en madpakke med hjemmefra", forklarer Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

"Forestil dig, at du udvikler en spiseforstyrrelse, og at du som led i behandlingen tvinges til at spise kød eller mælk. Eller forestil dig, at du har levet vegetarisk i 30 år, men hvis du bliver dement på plejehjemmet, serverer personalet kød for dig, eller maden er så utilstrækkelig, at du føler dig tvunget til at spise kød igen. Det er fuldstændig uacceptabelt".

DER ER BRUG FOR EN AFKLARING VED EN DOMSTOL

Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner.

Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Foreningen forventer at kunne starte sagen direkte i Landsretten, eftersom det er en principiel sag.

Dansk Vegetarisk Forening har valgt Christian Dahlager, som er advokat med møderet for Højesteret, til at føre sagen.

”Det er godt, at Danmark mange steder over skattebilletten har måltider i børnehaver, vuggestuer og andre institutioner, men selvfølgelig må det offentlige så også sikre lige vilkår for alle. Det betyder, at institutionerne må sørge for ikke blot en ordning til de, der foretrækker at spise kød, men også til vegetarer og veganere. Ellers er der tale om en uretmæssig forskelsbehandling.

Der kan være situationer, hvor det offentlige ikke har reel og praktisk mulighed for at sørge for måltider til veganere og vegetarer - det er den grænse, som vi nu med dette vigtige søgsmål skal have testet”, siger Christian Dahlager.

170.000 KRONER INDSAMLET TIL RETSSAGEN

Dansk Vegetarisk Forening har startet en indsamling, som skal dække omkostningerne til at føre sagen. Det kræver cirka 500.000 kroner at afprøve cirka 3-5 konkrete sager.

"Vi har på de første tre dage indsamlet 170.000 kroner. Over 500 borgere har indtil videre bidraget. Vi er meget glade for den store opbakning til sagen", siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Selvom dommene i de sager, som føres, vil handle om de specifikke sager, vil formålet være at få en afgørelse af, hvor grænserne generelt går – hvornår har man som vegetar/veganer ret til, at der bliver taget hensyn.

"Det handler om retten til at kunne leve vegetarisk/vegansk i det danske samfund. Som samfund har vi i øvrigt alle en interesse i, at det grønne og klimavenlige valg er nemt tilgængeligt og ikke er fyldt med benspænd. Retssagen kan derfor bidrage til dette – til gavn for hele befolkningen", siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

-

Billedtekst: Et måltid, der blev serveret for en gravid veganer, som var indlagt på et dansk hospital for nylig. Fra hun blev indlagt, gik der 18 timer uden mad, indtil hun fik serveret dette måltid. Efterfølgende blev hun tilbudt en lille skål hummus med tilbehør, men altså ikke et fyldestgørende måltid.