Varmepumpesalg under dobbelt pres
1.4.2020 08:44:37 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Salget af luft/vand varmepumper flader ud, og steg ikke så kraftigt i 2019 som de to foregående år. Det viser nye tal fra Energistyrelsen.
I 2019 blev der solgt 7403 luft/vand-varmepumper på det danske marked – hvilket svarer til en stigning på godt 15 procent i forhold til året før. Til sammenligning steg salget i 2017 og 2018 med henholdsvis 52 og 25 procent.
Salget af jordvarmeanlæg (væske/vand) har ligget nogenlunde stabilt de seneste fire år – og faldt en anelse fra 2310 i 2018 til 2251 i 2019.
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er det bekymrende, at salget af varmepumper ser ud til at tabe fart. Det er nemlig dem, der, som led i den grønne omstilling, skal bidrage med CO2-besparelser ved at udfase oliefyr og naturgas til bygningsopvarmning.
”Hvis vi skal nå regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet, er det helt afgørende at salget af varmepumper stiger i stedet for at flade ud. Vi kigger vi ind i en fremtid, hvor salget af varmepumper formentlig skal øges til det tredobbelt i forhold til det nuværende niveau, hvis politikernes grønne ambitioner skal indfries,” siger Troels Hartung, energipolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Rammer dobbelt
Desværre er der lige nu ingen tegn på, at afmatningen i varmepumpesalget vil vende i 2020. Snarere tværtimod. Energispareordningen løber bl.a. tør for penge med udgangen af marts, så det ikke længere er muligt at sikre kunderne et kontant tilskud, når de investerer i en varmepumpe.
En ny tilskudsordning er i støbeskeen, men den træder først i kraft i 2021. Dermed bliver der skabt en uheldig stop-and go effekt i markedet.
Samtidig er installatørerne i øjeblikket hård ramt af coronakrisen, som betyder, at boligejerne holder igen med at sætte gang i opgaver – i særlig grad større investeringer som varmepumper.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne mener man, at der fra politisk hold bør ses på, om man kan ændre BoligJobordningen, så den i højere grad tilgodeser større investeringer – som installation af en varmepumpe. En anden mulighed er, ifølge Troels Hartung, at fremrykke den bygningspulje, der er skal erstatte energispareordningen fra 2021.
”Energispareordningen løber året ud, men det er ikke længere muligt at få tilskud. Derfor vil det give mening at sætte den nye pulje i gang allerede nu, så vi ikke får et hul på ni måneder, hvor boligejerne er afventende. Det er der ikke tid til,” konstaterer Troels Hartung.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Hartung, energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 73 73 39
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

