
Varmen er her, og stranden kalder

Hører du til dem, der planlægger en tur til stranden hen over weekenden, så kommer der her et par ting, du med fordel kan være opmærksom på for at gøre strandturen så god som mulig både for dig selv og for de øvrige strandgæster.
Vær opmærksom på hestehuller
Den seneste tid har der rundt omkring i landet været flere eksempler på strandgæster, som er blevet overraskede over den stærke strøm, der er i hestehullerne. Vi vil derfor gerne opfordre kraftigt til, at der ikke bades tæt på moler og bølgebrydere, da det oftest er der, hestehullerne er.
Følg baderådene
Trygfonden har lavet fem efterhånden velkendte baderåd, som stadig er meget relevante at følge for at få en god oplevelse på stranden.
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Du kan læse en uddybning af de fem baderåd her.
Derudover har trygfonden for nylig præciseret det femte baderåd, idet de har meldt ud, at forældre bør gå med børnene ud i vandet i stedte for at holde opsyn med dem fra bredden. Selv hvis børnene kun går i vand til navlen, kan en kraftig strøm være nok til at vælte dem om kuld.
Nyd det lækre badevand i Halsnæs
Badevandet i Halsnæs er både lækkert, varmt og rent, så forudsætningerne for en dejlig strandtur her i varmen er bestemt til stede. Du kan læse mere om de gode badevand og se den seneste badevandsanalyse her.
God fornøjelse og pas på jer selv og hinanden, mens I nyder strandturen.
Hold afstand
COVID-19 er stadig i vores samfund, og lige nu ser vi en stigning i antallet af smittede i Danmark. Derfor er det vigtigt, at du husker at holde afstand til andre, når du er på stranden. Det gælder både, når du opholder dig i vandet og når du ligger og slapper af i sandet. Derudover er det øvrige retningslinjer, krav og anbefalinger i forbindelse med COVID-19 stadig gældende.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.