Varde taget kæmpe spring frem og når målet om top-ti

Nu er målet nået, og med en samlet 8. plads opnår Varde Kommune sin bedste placering nogensinde.
- Det er imponerende at se den vedholdenhed, Varde Kommune har udvist. Det er ikke med de store armbevægelser, men med hårdt arbejde, at kommunen har bekæmpet de svage punkter med stor præcision. Specielt kan vi se, at dialogen mellem virksomhederne og kommunens politikere og embedsfolk er blevet meget bedre, siger formand for DI Sydvestjylland adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.
Varde Kommunes brug af private leverandører får stor ros i undersøgelsen. Den flotte vurdering af kommunens udbudsproces og samarbejde med de private leverandører betyder, at Varde Kommune rangeres som landets bedste på dette felt
Et andet felt, hvor Varde Kommune også vurderes som landets bedste, er samarbejde imellem folkeskolen og kommunens virksomheder i form af skoleklassers besøg på virksomheder og erhvervsforløb.
- Det er rigtig positivt for erhvervslivet med et godt samarbejde imellem folkeskolen og virksomhederne. Det betyder, at skoleeleverne forhåbentlig bliver tændt på at få en karriere på en af vore virksomheder. Vi oplever, at Varde Kommunes ”Erhvervsplaymaker” fortsat fungerer rigtig godt og lykkes med at binde skoleverdenen og erhvervslivet sammen. Derimod kan vi desværre se, at karaktergennemsnittet i Varde Kommunes folkeskoler falder en del tilbage i år, det er lidt ærgerligt. Men mon ikke Varde Kommune får rettet det op til næste år, siger Jesper Toft Mathiasen, DI Sydvestjylland.
Også virksomhedernes vurdering af miljøsagsbehandlingen i kommunen er blevet meget bedre, mens byggesagsbehandlingen stadig er et område, der skal arbejdes med. Men undersøgelsen viser, at kvaliteten og hurtigheden i byggesagsbehandlingen er på vej i den rigtige retning. Virksomhederne sender da også et klart signal om, at sagsbehandling fortsat er det vigtigste punkt at prioritere i den fremtidige indsats for at fremme erhvervsklimaet i kommunen.
- Jeg er glad for, at Varde Kommune har brugt vores undersøgelse konstruktivt til at se på de områder, hvor der sidste år var knap så meget ros fra virksomhederne. Resultatet i år viser, at der stadig er enkelte forbedringspotentialer. Men gennemgående har Varde Kommune forbedret sig overraskende meget, hvilket betyder, at Varde Kommune er den næsthøjeste højdespringer i erhvervsklimaundersøgelsen på landsplan, siger Jesper Toft Mathiasen.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI slår alarm: De sydjyske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Syd- og Sønderjylland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Esbjerg29.10.2025 10:21:34 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Esbjerg. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Varde28.10.2025 12:00:17 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Varde. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
Ny ledelse i DI Sydvestjylland30.9.2025 08:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Efter tolv år som bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, har koncerndirektør Jesper Toft Mathiasen fra Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg valgt at bruge sine kræfter i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor han tidligere på året blev valgt som næstformand, samt i DI’s hovedbestyrelse, hvor han har været hovedbestyrelsesmedlem de seneste fem år. Jesper Toft Mathiasen forbliver dog menigt medlem af bestyrelsen i DI Sydvestjylland.
Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

