Vandt 5,3 millioner i Lotto: ’Så måtte vi lige en tur på rådhuset…’
30.9.2022 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Det er ikke altid ligetil at træffe det fornuftige valg.
Det opdagede en midaldrende mand fra Nordsjælland for nyligt, da han vandt 5.333.333 kroner og ville bruge en bid af gevinsten på at skære toppen af huslånet.
”Det er jo en glædelig oplevelse at vinde så mange penge, men det giver også nogle problemer,” beretter manden med den store gevinst med et lille smil.
I dette tilfælde var et af problemerne, at manden ejer huset i fællesskab med kæresten, men at parret ikke lige havde fået taget sig tid til at blive gift. Derfor ville det være at sidestille med en stor pengegave til kæresten, hvis manden indbetalte et større beløb til det fælles huslån. Og det ville medføre en klækkelig ekstraregning fra Skat.
”Så vi blev nødt til at tage på rådhuset. Så der kom også det ud af det,” fortæller manden med et lille grin. Undervejs blev han rådgivet af Danske Spils millionærrådgivning. Noget, alle vindere af store milliongevinster bliver tilbudt.
Ønskede et stille bryllup
Det lyder måske ikke specielt romantisk, men faktisk passede det parret allerbedst med et stille rådhusbryllup.
”Det blev et meget, meget diskret bryllup. Det lyder ikke så romantisk, men det var sådan, vi ønskede det. Jeg har aldrig drømt om et stort bryllup, og min kone har været gift før,” fortæller den nu nygifte mangemillionær.
Siden brylluppet har parret fået bragt i deres gæld i huset gevaldigt ned, uden at det kostede dem en større afgift til Skat. Så blev der også lidt bedre råd til alt det andet, som de godt kunne tænke sig at bruge pengene på.
Det er lige fra et nyt tag til nye møbler, nyt sommerhus og en veteranbil og måske en enkelt fodboldtur til Premier League.
”Da jeg var yngre, ville jeg måske være rejst jorden rundt fire gange – nu tror jeg bare, vi nøjes med at tage til England,” siger han med et smil.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
Danske Spil om X Factor: ”Kan ryge ud mod alle odds”27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil har kigget nærmere på kundernes indskud på Oddset og er kommet frem til en lidt anderledes forudsigelse om årets X Factor.
Vinder million i Lotto og får endelig drengedrømmen opfyldt26.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Bilglad mand fra Vejle får endelig lejlighed til at købe den bil, han har drømt om det meste af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

