Danske Spil A/S

Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien

27.3.2026 11:19:35 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.

Udover en sejr til landsholdet kunne danskerne glæde sig over gevinster for 1 mio. kr. i går aftes.
Udover en sejr til landsholdet kunne danskerne glæde sig over gevinster for 1 mio. kr. i går aftes.

En skøn aften i Parken betød, at de fleste danske fodboldfans kunne gå glade og tilfredse i seng. Landsholdet vandt komfortabelt med 4-0 – et resultat, man hos Danske Spils eksperter havde vurderet skulle give pengene 12 gange igen. Derfor kunne en række kunder, som havde gættet på netop de slutcifre også glæde sig over lidt ekstra på kistebunden oveni i en dansk sejr.

”4-0 er blevet et nyklassisk resultat, og det kunne vi også se på, hvad kunderne havde spillet på. Det høje odds på resultatet betød, at vi udbetaler samlet godt 1 million kroner til vores kunder. Det er selvfølgelig lidt bittersødt for os i Danske Spil, men vi er mest af alt også fodboldfans og glade for, at Isaksen og co. gav os en opvisning og en masse mål – og sendte os et skridt nærmere VM,” siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil.

Det høje odds på 4-0 var resultatet af et såkaldt odds boost, og var derfor ekstra højt. Ved odds boost vælger Danske Spils oddssættere udfald, som er ekstra interessante og giver dem højere odds, end de normalt ville have gjort.

”Det ekstra høje odds har jo betydet, at 4-0 var ekstra attraktivt at spille på, og derfor har det også givet ekstra gevinster til kunderne, at det lige præcis var det resultat, kampen endte med,” siger Mathias Reimer Larsen.

Næste opgave for det danske herrelandshold er tirsdagens udebanekamp mod Tjekkiet, som afgør, hvem af de to hold, der skal til VM.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye