Dansk Vegetarisk Forening

Valgundersøgelse: Her er de politikere, som vil gøre mest for at fremme grønne måltider i kommuner og regioner

Del

Omkring 70 pct. af de kandidater til kommunalvalget, som har deltaget i Dansk Vegetarisk Forenings undersøgelse, vil “arbejde aktivt for” eller “støtte”, at de offentlige køkkener i kommunen skal tilbyde måltider, som kun består af vegetabilske fødevarer.

Kandidaternes personlige kostvalg er også med, da mange vælgere er interesserede i, hvorvidt politikernes personlige handlinger i et vist omfang følger deres politik. Personlige kostvaner indgår dog ikke i pointberegningen i undersøgelsen.
Kandidaternes personlige kostvalg er også med, da mange vælgere er interesserede i, hvorvidt politikernes personlige handlinger i et vist omfang følger deres politik. Personlige kostvaner indgår dog ikke i pointberegningen i undersøgelsen.

“Det grønne valg 2021” er Dansk Vegetarisk Forenings valgundersøgelse forud for kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november.

Over 1.500 kommunale og regionale kandidater har taget stilling til en række mulige tiltag f.eks. grøn valgmulighed på hospitaler, plejehjem og i daginstitutioner, en målsætning om CO2-reduktion for al maden i de offentlige køkkener, flere midler til indkøb af klimavenlige og bæredygtige råvarer til madkundskab i skolerne og en række andre relevante spørgsmål.

Svarene viser, at omkring 70 pct. af de kandidater til kommunalvalget, som har deltaget i undersøgelsen, enten vil “arbejde aktivt for” eller “støtte”, at de offentlige køkkener i kommunen skal tilbyde en vegetarisk valgmulighed, som kun består af vegetabilske fødevarer.

Det vil sige, at kandidaterne støtter en grøn valgmulighed på plejehjem, ældrecentre og ved kommunal madudbringning til ældre, i skoler, i daginstitutioner samt på kommunale arbejdspladser.

Spørgsmål om klima og bæredygtighed

Ligeledes vil langt størstedelen, nemlig 92 pct., af de kandidater til regionsrådsvalget, som har deltaget, enten “arbejde aktivt for” eller “støtte”, at alle sygehuse og hospitaler i regionen skal tilbyde patienter en grøn valgmulighed.

Derudover er kandidaterne også blevet spurgt om deres holdning til en målsætning om CO2-reduktion for maden i de offentlige køkkener, flere midler til indkøb af klimavenlige og bæredygtige råvarer til madkundskab i skolerne – og mange andre ting, som er relevante lokalt. Alle kandidater har til sidst fået tildelt en “veggie-score” på baggrund af deres svar. Der er også blevet spurgt til kandidaternes personlige kostvaner - det svar tæller ikke med i “veggie-scoren”.

Cirka 65 pct. af kandidaterne til kommunalvalget, som har deltaget i undersøgelsen, vil desuden enten "arbejde aktivt for" eller "støtte", at kommunen skal opstille en målsætning om en 25% CO2-reduktion i 2025 - sammenlignet med 2020 - fra maden i de offentlige køkkener. For kandidaterne til regionsrådsvalget er det tal oppe på 80%.

Alle svar, som er kommet ind fra kandidater i kommuner og regioner, er samlet i en stor database, som er overskuelig og nem at gå til: 

Se resultaterne af valgundersøgelsen for regionsrådsvalget

Se resultaterne af valgundersøgelsen for kommunalvalget

Dansk Vegetarisk Forening håber, at undersøgelsen kan gøre vælgerne klogere på deres lokale kandidaters holdninger til grøn, klimavenlig mad og den grønne omstilling af vores mad og landbrug. 

DVF har tillige udsendt et inspirationsmateriale til alle nuværende kommunal- og regionsrådspolitikere. Materialet indeholder forslag til tiltag, som politikerne med fordel kan sætte på dagsordenen med henblik på at reducere CO2-udledningen fra fødevarerne og øge borgernes sundhed. Det materiale er tilgængeligt her.

 

Om undersøgelsen: 

  • Undersøgelsen er gennemført i perioden 14. oktober til 26. oktober 2021.
  • 1.551 kandidater har svaret på valgundersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sendt ud til alle opstillingsberettigede kandidater på baggrund af lister fra partierne og offentligt tilgængelige e-mailadresser. 

Om “veggie-scoren”: 

  • Hvert svar kan give 2, 1 eller 0 point. At ville arbejde aktivt for en grøn mærkesag giver 2 point. At ville støtte en grøn mærkesag uden at arbejde aktivt for den giver 1 point. Ikke at ville støtte sagen, at svare ‘ved ikke’ eller slet ikke at svare giver 0 point.
  • Max veggie-score for kandidater til kommunalvalget er 32 – 36 point, alt efter om kandidater anser kommunen som en land- eller bykommune.
  • Max. veggie-score for regionsrådskandidater er 16 point.
  • Kandidater som både opstiller til regionsråds- og kommunalvalget har kunne svaret på begge dele af valgundersøgelsen
  • Kandidaternes personlige kostvalg er også med, da mange vælgere er interesserede i, hvorvidt politikernes personlige handlinger i et vist omfang følger deres politik. De indgår dog ikke i pointberegningen, fordi vi ønsker at understrege, at selvom det er en faktor, så er det først og fremmest de politiske visioner, kandidaterne bør vurderes på.

Nøgleord

Kontakter

For flere oplysninger og/eller kommentarer, kontakt:

Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17

Billeder

Kandidaternes personlige kostvalg er også med, da mange vælgere er interesserede i, hvorvidt politikernes personlige handlinger i et vist omfang følger deres politik. Personlige kostvaner indgår dog ikke i pointberegningen i undersøgelsen.
Kandidaternes personlige kostvalg er også med, da mange vælgere er interesserede i, hvorvidt politikernes personlige handlinger i et vist omfang følger deres politik. Personlige kostvaner indgår dog ikke i pointberegningen i undersøgelsen.
Download

Links

Information om Dansk Vegetarisk Forening

Dansk Vegetarisk Forening
Vesterbrogade 15, 2. sal
1620 København V

50 56 18 17https://vegetarisk.dk

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark. Vi arbejder for at oplyse sagligt og korrekt om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere, fleksitarer og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Og vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum