Vær med til at vælge årets bedste danske roman
28.10.2020 09:51:47 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

I år starter vi igen en DR Romanklub på Næstved Bibliotek. Her læser vi de seks romaner, som er nomineret til DR Romanprisen 2021. Vi mødes seks mandage fra december til maj og snakker om månedens bog.
DR Romanprisen bliver uddelt hvert år. Vinderen af Romanprisen 2020 blev Carsten Müller Nielsen med romanen De døde fylder dagene med en smag af mønter. De seks danske romaner, som nomineres til prisen i 2021, er udvalgt i løbet af 2020. De skal først og fremmest være de mest interessante og helstøbte romaner, der er udgivet i løbet af året. Der skeles ikke til salgstal; de mest velskrevne, originale og debatskabende bøger bliver valgt ud. Det er også vigtigt, at romanerne er forskellige i genre og kan give gode diskussioner om litteratur og romankunst for læserne. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet.
Læserne samles på bibliotekerne
Hver måned fra december til maj samles læseklubber på biblioteker landet over for at læse og diskutere de seks bøger og til sidst vælge tre kandidater, som skal med i finalen. Udover diskussionen om månedens bog blandt læseklubberne på biblioteket, vil der også være omtale af romanerne i DR's programmer og på Litteratursiden.dk.
De første tre nominerede romaner er:
December: Katalog over katastrofer af Stine Askov
Januar: Hvor lyset er af Malene Ravn
Februar: Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof
De sidste tre romaner meldes ud senere. Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne, og eneste forudsætning for at deltage er lyst til at læse og dele læseoplevelsen med andre. Når vi har læst alle de nominerede romaner, indstiller vi vores tre favoritter til prisen.
Tid og sted:
Vi mødes følgende mandag kl. 19.00-20.30 på Næstved Bibliotek:
7. december, 4. januar, 1. februar, 1. marts, 12. april, 10. maj.
Der er 10 pladser i Romanklubben, og det er gratis at deltage.
Tilmelding senest 10. november på: www.naesbib.dk
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
