Vær med til at udvikle bymidten i Vojens
Tag med til Næste Station. Sådan lyder opfordringen fra Haderslev Kommune og Forum Vojens, når startskuddet går til et nyt byudviklingsprojekt i Vojens bymidte.
Her beder de borgerne fortælle, hvad de drømmer om for fremtiden i Vojens bymidte og inviterer til selv at deltage i at prøve forskellige ting af hen over efteråret 2022.
”Vojens er en stærk by med et rigtig godt sammenhold, men der mangler udvikling i bymidten. Sammen med Forum Vojens sætter vi derfor gang i et projekt, hvor vi beder borgerne om at komme med alle deres drømme for bymidten i Vojens og inviterer til selv at være med til at skabe den udvikling”, siger Børge Koch, der er formand for Vækst- og Udviklingsudviklingsudvalget i Haderslev Kommune.
Næste Station
Næste Station er lige nu et lokale på Vojens Banegård, som Haderslev Kommune og Forum Vojens har lejet til at være en form for bystue for alle, som er interesserede i projektet. Her kan man mødes og dele drømme om fremtiden, arrangere fælles yoga, strikke sammen eller spille musik.
”Næste Station er et mødested på Vojens Banegård. Den åbner til arrangementet, og så skal vi sammen i gang med at indrette og lægge planer for, hvad vi vil arbejde med i byudviklingsprojektet. Vi håber, at rigtig mange borgere i Vojens og omegn vil komme og høre mere om projektet og være med til at afprøve deres idéer hen over efteråret”, siger Karl Posselt, der er formand for Forum Vojens.
Alle interesserede er inviteret til at komme til åbningen af Næste Station på Vojens Banegård onsdag den 29. juni klokken 18-20.30, hvor Forum Vojens og Haderslev Kommune har stillet en pølsevogn op og sørget for drikkevarer og musik.
Her kan man høre mere om byudviklingsprojektet og hvordan, man bliver en del af det.
Kontakter
Børge KochFormand, Vækst- og Udviklingsudvalget
Tlf:72 66 52 50boko@haderslev.dkKarl PosseltFormand for Forum Vojens
Tlf:23 92 03 69Heidi MøllerArkitekt
Tlf:30 71 69 85hdmo@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Ny ældrelov giver medarbejdere mere frihed til gavn for ældre borgere19.12.2024 13:20:51 CET | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget Danmarks nye ældrelov – en lov, der markerer et paradigmeskift i måden, kommunerne indretter hjælp og støtte til borgerne på. Blandt andet indføres faste teams nu ved lov -en arbejdsmetode Haderslev Kommune har arbejdet med siden 2021.
Nordea-fonden støtter udvikling af Aarø med 8,6 millioner kroner7.11.2024 10:03:32 CET | Pressemeddelelse
Ny havnebygning på Aarø, natursti, formidling og fugletårn, samt parkering og formidling i Aarøsund. Det er nogle af de ting, der skal skabe sammenhæng og nye naturoplevelser på Aarø. Med en stor støtte fra Nordea-fonden på 8.619.988 kroner kan udviklingsplanen Aarø Naturø nu blive til virkelighed.
Gå på arkivjagt på begge sider af grænsen5.11.2024 14:23:22 CET | Pressemeddelelse
Et nyt projekt støttet med midler fra Interreg Deutschland-Danmark - Den Europæiske Union skal give borgerne indsigt og hjælp til at gå på arkivjagt på begge sider af grænsen.
Haderslev Kommune sikrer velfærd, klimaindsats og økonomisk stabilitet med ny budgetaftale20.9.2024 11:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bredt budgetforlig i Haderslev for de næste år. Samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag.
Ny direktør for Børn og Kulturforvaltningen er Kristian Mygind26.6.2024 12:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har ansat Kristian Mygind som direktør for Børn og Kulturforvaltningen. Kristian Mygind kommer fra et job som underdirektør i Skattestyrelsen og starter pr. 1. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum