Vær med i jagten på 140 millioner flasker og dåser
22.8.2018 09:04:47 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Med sin nye klimakampagne sætter Dansk Retursystem jagten i gang for at finde de ca. 140 millioner tomme flasker og dåser, som i dag ikke bliver genanvendt. Der er nemlig store miljømæssige gevinster ved at sikre, de ikke går til spilde. Midlet er en kampagne og konkurrencen ’Det nationale Pantspil’, der begynder den 22. august. Pantspillet giver alle danskere mulighed for at vinde en af de flotte præmier, blot ved at returnere deres pantflasker eller -dåser i automater og til salgssteder i hele landet.
Det er selv sagt rigtig godt for miljøet, energiforbruget og jordens ressourcer at indlede jagten på de 140 millioner flasker og dåser Administrerende direktør Lars Krejberg Petersen mener, at der er behov for at få det hele med:
”Når vi taler om jordens ressourcebeholdning og klimaudfordringer, så tæller hver handling. Derfor betyder det noget, at man afleverer sine flasker og dåser. Ryger de i skraldespanden er de tabt. Bliver de i stedet i pantsystemet, er det en gevinst for os alle.”
Kampagnefilmen, der er med til at sætte konkurrencen i gang, rummer en ny og mere alvorlig tone. Linjerne er trukket skarpere op.
”Vi har skærpet tonen for at minde om alvoren i klimaudfordringerne, og vi er selvfølgelig klar over, at vi ikke kan redde verden udelukkende ved at genanvende flasker og dåser. Men budskabet er, at selv hvis du ikke vinder, så vinder miljøet. Ja, så vinder vi faktisk allesammen” siger administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.
I øjeblikket afleveres 9 ud af 10 tomme flasker og dåser. Det svarer til 1,2 milliarder emballager på et år og gør danskerne til nogle af verdens bedste på området.
Vinderne af ’Det nationale Pantspil’ får mulighed for at kunne køre i en el-bil i et halvt år, komme på weekendophold i Skagen, få en el-cykel, et års forbrug af veganske snacks eller komme på Roskilde Festival.
Kampagnen, der løber frem til den 7. oktober, sættes i gang af en film, der vises på nettet og i en kortere version på tv.
FAKTA:
Det nationale Pantspil kører fra 22. august til 7. oktober 2018.
I kampagnefilmen medvirker Mathilde Passer og Jesper Ole Feit Andersen.
Præmier
En Renault Zoe el-bil i et halvt år
En cykel fra Velorbis
Et weekendophold på Ruths Hotel på Skagen for to personer
Et års forbrug af veganske snacks fra Betterbox
Fire billetter til Roskilde Festivals Clean Out Loud-camp
Målsætning
At få de resterende 140 millioner flasker og dåser med i retursystemet. Det svarer til 10.200 tons råstoffer samt en årlig CO2-udledning for en by på størrelse med Gudhjem.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, driver det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Forbrugerne returnerer 99,73 % af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne18.8.2026 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Næsten alle plastlåg sidder fortsat på flasken, når forbrugerne afleverer pantflasker. Det er stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal. Producenterne har gjort det nemmere at skubbe låget til siden, når man skal drikke direkte af flasken, og derfor bliver flere returneret og genanvendt, vurderer Dansk Retursystem. Pantflaskerne genanvendes til nye flasker igen, men der mangler en EU-godkendelse, før lågene også må bruges til nye plastlåg.
Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned5.8.2026 12:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



