Vækstfonden

Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke

Del
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.

I årsregnskabet for 2021 præsenterer Vækstfonden et særdeles flot resultat på 4,2mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Resultatet viser værdien af tålmodige og langsigtede risikovillige investeringer, som går hånd-i-hånd med at skabe værdi for samfundet i form af vækst, arbejdspladser, eksport og skatteindtægter.  
 
Tue Mantoni, bestyrelsesformand i Vækstfonden:  
”2021 har på mange måder været et ekstraordinært år, og det afspejles i Vækstfondens resultat. Rekordstor investeringsaktivitet og mange nystartede virksomheder understreger, at danske løsninger og teknologier har globale potentialer. Vækstfondens historiske resultat afspejler værdier, som er skabt i de mange virksomheder, som fonden over årene har bakket op med kapital. Resultatet er også et bevis på, at Vækstfondens ledelse og medarbejdere besidder de kompetencer og erfaringer, der skal til for at udvælge og udvikle de virksomheder, som Danmark ikke må gå glip af”. 
 

Arbejdspladser og samfundsværdi skaber overskuddet 

Den høje finansieringsaktivitet er drevet af stor efterspørgsel efter Vækstfondens løsningerpå tværs af brancher og fra virksomheder fordelt over hele landet. Det tæller blandt andet landbrug, produktionsvirksomheder og højteknologiske virksomheder inden for it og sundhed. En væsentlig del af årets aktivitet har desuden været drevet af fondens Covid-19-indsats.Vækstfonden er sat i verden for at skubbe på innovation og udvikling på tværs af geografi og brancher, og det kommer til udtryk i årets resultat. 
 
Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden:  
”Vores vigtigste opgave er at bidrage med samfundsafkast til gavn for virksomheder og borgere i Danmark. Vi er derfor optagede af at bidrage til vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet.Det har også være en drivkraft i 2021, hvor vi har været med til at skabe og fastholde flere end 14.000 arbejdspladser, og vi har finansieret mere end 1.600 virksomheder for seks milliarder kroner. Det understreger endnu engang Vækstfondens vigtige rolle i at yde risikovillig kapital i samarbejde med private aktører, og det er denne vedholdende indsats, som skaber fundamentet for årets flotte resultat. Samtidig har enkelt virksomheder bidraget med meget betydelige værdistigninger eksempelvis børsnoteringen af Trustpilot og salget af Peakon. 
 

Vækstfonden tager risiko både i opgangs- og nedgangstider

Året 2021 blev et flot år for Vækstfonden og Danmark til trods for, at Covid-19 satte sit præg på vores hverdag året igennem. Derimod er 2022 startet med usikkerhed og fald på de finansielle markeder, og følgevirkningerne afkrigen i Ukraine ser vi bl.a. i form af prisstigninger på energi, råvarer og hvede, som øger usikkerheden.  Derfor forventer Vækstfondenogså, at den økonomiske usikkerhed vil præge resultatudviklingen i 2022.  
 
Rolf Kjærgaard: 
”Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine påvirker alle dybt. Det får også økonomiske konsekvenser for os i Danmark i form af forsyningsusikkerhed og stigende priser. Derfor må vi også forvente, at væksten i 2022 vil blive mere afdæmpet, og vi har allerede set markante fald på aktiemarkederne i år efter et par stærke år. Men uanset om vi eri opgangs- eller nedgangstider, står vi klar med risikovillig kapital til danske virksomheder, de fortsat kan skabe vækst og udvikling i hele landet.”

Årets væsentlige nøgletal: 

  • Årets resultat på 4,2 mia. kr. sammensat af positive resultater fra egenkapitalinvesteringer i fonde og virksomheder, renteindtægter, lave nedskrivninger og tab på udlånsaktiviteterne samt en positiv regulering som følge af ny administrationsaftale for håndtering af COVID.19-lån
  • Over de seneste fem år har Vækstfondens akkumulerede resultat udgjort 6,2 mia. kr. svarende til en afkastningsgrad på 9,9 pct. 
  • Udbyttebetaling til statskassen på 150 mio. kr. 
  • Vækstfondens samlede balancesum er vokset med 8 mia. kr. til 30,7 mia. kr. ultimo 2021 (+36 pct.) 
  • Egenkapitalen udgjorde ultimo 2021 17,1 mia. kr. sammenlignet med 11,3 mia. kr. et år tidligere. Udviklingen skyldes indskud fra staten (1,7 mia. kr.), udbyttebetaling fra regnskabsåret 2020 (-100 mio. kr.) og tilgang fra årets resultat (4,2 mia. kr.). 

Læs Vækstfondens årsrapport på vf.dk. 

I tillæg har Vækstfonden udarbejdet sin første bæredygtighedsrapport, som kan læses på vf.dk/samfundsansvar.

Kontakter

For pressehenvendelser kontakt:
Fung. kommunikationschef, Vækstfonden
Jacob Bruun, t: 61985071, m: jab@vf.dk

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 14.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 44 mia. kr. 

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Vækstfonden i europæisk investeringssamarbejde: Vi skal fastholde store vækstvirksomheder4.4.2022 15:25:56 CEST | Pressemeddelelse

Kapitalen kommer ofte fra USA eller Asien, når vækstvirksomheder i Danmark og resten af Europa skal vokse sig store. Det skal nyt europæisk investeringssamarbejde ændre på. Sammen med en række søsterfonde har statens finansieringsfond Vækstfonden nu indgået et samarbejde, der skal sikre minimum 3 milliarder euro til udviklingen af europæiske iværksættervirksomheder og venturefonde over de næste 3-5 år.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye