
Vækstfondens årsrapport 2017: Finansiering for 2,5 mia. kr. til 804 virksomheder, trecifret millionoverskud for fjerde år i træk

2017 blev et godt år for rigtigt mange danske virksomheder, og det satte et tydeligt aftryk på aktivitetsniveauet i Vækstfonden. Antallet af virksomheder, som fik finansiering, rundede 800 i årets løb, og de fik samlet finansiering for 2,5 mia. kr.
”Efterspørgslen på finansiering fra Vækstfonden fortsatte i 2017 på samme høje niveau som i 2016. Jeg synes, at det er et tydeligt bevis på, at både virksomhederne, bankerne og de private investorer anser Vækstfonden for at være en attraktiv samarbejdspartner. Det stærke samarbejde med private kilder til kapital viser samtidig, at Vækstfondens ydelser er rigtigt placeret på risikokurven og supplerer det private marked efter hensigten. Det er et godt udgangspunkt for udviklingen af fondens fremtidige aktiviteter,” siger Claus Gregersen, formand i Vækstfonden.
Vækstfondens resultat for 2017 blev et overskud på 379 mio. kr. Det er fjerde år i træk, at Vækstfonden leverer et pænt trecifret millionoverskud. Med resultatet for 2017 når den gennemsnitlige årlige forrentning af egenkapitalen over de seneste 5 år op på 14 pct. og over de seneste 10 år op på 6,1 pct.
På baggrund af resultatet for 2017 forventer Vækstfonden at udlodde 190 mio. kr. i udbytte til staten som led i Nordsøaftalen. Den resterende del af overskuddet går til finansiering af vækst i nye virksomheder.
”Resultatet for 2017 er tilfredsstillende og er nu føjet til den stribe af positive resultater, som godt nok først har materialiseret sig i de senere år, men som er skabt af et årtier langt og kontinuerligt fokus på værdiskabelse ude i fondene og virksomhederne. Strategien er rigtig, og forretningen forekommer sund, når Vækstfonden nu for fjerde år i træk kan levere et flot trecifret millionoverskud, og samtidig bidrager til at skabe innovation og tusindvis af arbejdspladser hvert år,” siger Claus Gregersen.
De virksomheder, som har bidraget mest til overskuddet i 2017, er bl.a. Asetek og Boozt fra Vækstfondens fondsportefølje samt Reapplix og Merus Audio fra porteføljen af direkte investeringer. Alle Vækstfondens forretningsområder gav overskud.
I 2018 forventer Vækstfonden at nå ud til mindst lige så mange virksomheder som i 2017. Foruden investeringer i fonde, direkte ventureinvesteringer og udlån arbejder vi videre med at medvirke til flere noteringer af små og mellemstore virksomheder på den danske børs. Når først en virksomhed er noteret på den danske børs, er der efter fondens opfattelse bedre chance for, at den kan vokse sig større i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden / 40 80 48 60 / cm@vf.dk
Peter Bruun, chef for kommunikation og CSR i Vækstfonden / 40 81 35 46 / pbr@vf.dk
Billeder
Links
Information om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 7.300 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 22,5 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.




Vækstfonden