Vækstfonden

Vækstfonden: Grøn kapital skaber arbejdspladser og vækst

Del
Regeringen og partierne bag finanslovsaftalen har sat den grønne omstilling i højsædet og etablerer en grøn fremtidsfond på i alt 25 milliarder kroner, hvor bl.a. Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond kommer til at spille nøgleroller. Danmarks Grønne Fremtidsfond vil blive et vigtigt finansielt grundlag for danske virksomheder, der udvikler fremtidens løsninger, og samtidig bidrage betydeligt til vækst, innovation og arbejdspladser.

Med etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond sætter regeringen og partierne bag finanslovsaftalen betydelige midler af til investeringer i grønne løsninger og teknologier, der skal bidrage til den nationale og globale grønne omstilling. Ud af de 25 mia. kr., der samlet afsættes til området, vil Vækstfonden blive styrket med 4 mia. kr. og Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr.

Claus Gregersen, formand i Vækstfonden:

”Det er enestående fremsynet af regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at vælge aktivt at investere i teknologiske og innovative grønne løsninger, som et af midlerne til at gennemføre vores fælles grønne omstilling. Jeg har stor tillid til, at Vækstfonden, med sine mange erfarne medarbejdere, kan yde et kvalificeret bidrag i denne proces. Lad mig benytte lejligheden til at kvittere for den tillid, regeringen og partierne bag finansloven herigennem viser Vækstfonden. Det er en ambitiøs, men også realistisk plan, og samtidigt en plan, der ikke blot sikrer den grønne omstilling, men også skaber danske arbejdspladser. En nøgleværdi i Vækstfondens virke”.

Jørgen Tang-Jensen, formand i Danmarks Grønne Investeringsfond:

"Danmarks Grønne Investeringsfond er sat i verden for at sikre finansiering af projekter, der er dokumenterbart grønne, er en sund forretning og kan skaleres. Det har vi gjort siden 2014, og det er en stor glæde, at vi nu med et betydeligt udvidet mandat kan understøtte endnu flere af fremtidens grønne teknologier og bidrage til, at Danmark når i mål med de ambitiøse politiske målsætninger på klimaområdet."

Vækstfonden, der desuden administrerer Danmarks Grønne Investeringsfond, har siden 1992 finansieret tusindvis af små og mellemstore danske virksomheder. Den erfaring vil fonden nu bringe i spil i udmøntningen af det nye, grønne mandat.

Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden:

”Udviklingen af fremtidens grønne løsninger kræver risikovillig kapital, og vi er stolte over i Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond at være med til at løfte opgaven. Vi har stor erfaring med at understøtte innovation, vækst og arbejdspladser via lån og investeringer, og vi har opbygget en effektiv motor, der nu kan sætte kraft bag Folketingets ambitiøse planer og være med til at sætte ting i gang og mennesker i arbejde.”

”Vi ser frem til det øgede samarbejde med EKF Danmarks Eksportkredit og IFU. Sammen med iværksættere, private virksomheder og investorer er jeg overbevist om, at vi kan udvælge og udvikle de bæredygtige virksomheder, som Danmark ikke må gå glip af, hvis vi skal fastholde en global førerposition.”

For mere information, kontakt:

  • Nathali Selmeczi Lehmann, teamleder i Kommunikation og Samfundsansvar i Vækstfonden, på telefon 2860 0113 eller nsl@vf.dk

Fakta: Danmarks Grønne Fremtidsfond

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet etablerer ”Danmarks Grønne Fremtidsfond” med en samlet kapacitet på 25 mia. kr. Fonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind. Samtidig skal fonden bidrage til at løse de udfordringer, som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form af fødevaremangel og vandknaphed. 

Af den samlede ramme på 25 mia. kr. styrkes Eksportkredit Fonden (EKF) med 14 mia. kr., Vækstfonden med 4 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) med 6 mia. kr. og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med 1 mia. kr. Herved vil Danmarks Grønne Fremtidsfond stå på solide kompetencer inden for finansiering af nye løsninger og teknologier samt udbredelse af kendte grønne løsninger, eksport af grønne projekter samt bæredygtig udvikling.

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside. 

Nøgleord

Kontakter

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye