UV-udstyr mod coronavirus skal leve op til sikkerhedskrav
17.5.2021 13:14:59 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen ser i øjeblikket en stigning af anmeldelser om UV-produkter, som sælges til desinfektion mod coronavirus og hvor UVC-strålerne kan være skadelige ved forkert brug og give skader på hud eller øjne. Det kan være produkter med en UV-stråling, som overstiger sikkerhedsgrænserne, eller det kan være produkter, som er konstrueret på en måde, så mennesker eller dyr bliver udsat for UV-strålerne. I løbet af de seneste måneder har Sikkerhedsstyrelsen modtaget omkring ti anmeldelser.
- UV-udstyr til desinfektion er indtil coronapandemien primært blevet brugt af fagfolk, der kender til sikkerhedsforholdene omkring UV-strålingen. Nu er produkterne også kommet på markedet til forbrugere, der køber dem for at undgå coronavirus i deres omgivelser, og de har ikke det samme kendskab til, hvordan de undgår skader fra UV-strålerne. Derfor holder vi skarpt øje med UV-produkterne. Det er ikke acceptabelt, hvis nogen får alvorlige sundhedsskader, blot fordi de vil undgå coronavirus, siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
UV-udstyr til desinfektion skal opfylde lovkravene til elprodukter. Det vil sige, at de skal være sikre at anvende ved tiltænkt og forudseelig brug, og fabrikanten skal CE-mærke produkterne som angivelse af, at de lever op til kravene.
- Der er er blandt andet grænser for, hvor kraftig UV-strålingen må være, men som forbruger bør man også være opmærksom på, at mennesker eller dyr ikke bliver ramt på huden eller i øjnene af stråler fra udstyret, når det er taget i brug, siger Stine Pedersen.
Blandt de anmeldelser, Sikkerhedsstyrelsen har behandlet, har der blandt andet været en UV-lampe, der kastede strålerne direkte ud i rummet. Det blev ikke vurderet som i overensstemmelse med sikkerhedskravene, mens et andet produkt, der kastede UV-stråler op mod loftet, ikke udgør den samme risiko for, at nogen får skader af strålingen.
- Man skal også sikre sig, at det desinfektionsudstyr, man køber, er afskærmet, så strålingen kun kommer ud i de retninger, det er tiltænkt, Ellers er det meget svært at sikre sig mod at blive ramt af risikabel stråling, når man er i nærheden af udstyret, nævner Stine Pedersen.
Sikkerhedsstyrelsen planlægger senere på året at se nærmere på UV-produkter, der er i handelen til forbrugere i Danmark.
Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
