Ustabile forår presser dyr og planter i Arktis
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring - også kaldet fænologi - for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
”Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år”, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet”.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
”Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end "bare" fortsat opvarmning - i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives", forklarer Niels Martin Schmidt.
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
"Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter”, siger Niels Martin Schmidt.
”Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det btydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold”, fastslår Niels Martin Schmidt.
Nøgleord
Kontakter
Niels Martin Schmidt
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, Danmark
E-mail: nms@ecos.au.dk
Mobil: +45 4191 5664
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er en del af Faculty of Technology, Aarhus Universitet. Forskning og rådgives udføres i Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
Kan man bage en kage uden æg? Det undersøger forskere og virksomheder nu i et projektsamarbejde28.11.2025 12:20:06 CET | Nyhed
Et nyt projekt støttet af Innovationsfonden undersøger, hvordan planteproteiner kan erstatte æg i visse af vores fødevarer – uden at gå på kompromis med hverken smag, konsistens eller bæredygtighed.
Fra hestepige til førende forsker i hesteadfærd: "Vi skal tænke mere over, hvad hesten selv ville vælge”27.11.2025 13:23:08 CET | Pressemeddelelse
Janne Winther Christensen er netop udnævnt til professor i Equine Welfare ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg. Som en af verdens førende forskere i hesteadfærd og æresmedlem af International Society for Equitation Science har hun ydet banebrydende arbejde for at forstå hesten på dens egne præmisser. Og hendes budskab er enkelt: Det vigtigste, vi kan give en hest, er andre heste.
AU FOOD søger ny sekretariatsleder: Bliv en nøgleperson i fremtidens fødevareforskning26.11.2025 10:00:58 CET | Pressemeddelelse
Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet (AU FOOD) søger en engageret og erfaren sekretariatsleder, der vil spille en central rolle i at understøtte forskning og innovation i verdensklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


