Ustabile forår presser dyr og planter i Arktis
15.8.2023 10:14:06 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring - også kaldet fænologi - for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
”Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år”, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet”.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
”Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end "bare" fortsat opvarmning - i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives", forklarer Niels Martin Schmidt.
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
"Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter”, siger Niels Martin Schmidt.
”Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det btydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold”, fastslår Niels Martin Schmidt.
Nøgleord
Kontakter
Niels Martin Schmidt
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, Danmark
E-mail: nms@ecos.au.dk
Mobil: +45 4191 5664
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er en del af Faculty of Technology, Aarhus Universitet. Forskning og rådgives udføres i Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Når skovens stille åndedræt mister rytmen16.2.2026 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Når vi mennesker ikke blander os udånder jorden under verdens skove normalt kulstof stille og stabilt. Men ny forskning viser, at stigende kvælstofforurening forstyrrer denne urgamle rytme på overraskende og forskellige måder.
Aflytning af marsvin viser fødeforstyrrelser ved skibsstøj9.2.2026 16:07:15 CET | Pressemeddelelse
Marsvin bruger mindre tid på at søge føde og kommunikere, når skibe er i nærheden. Det tyder på et fald i dyrenes fødeindtag og socialisering, viser ny forskning.
Rødalger, bakterier og cashewnødder: Der er nye metanreducerende fodertyper på vej5.2.2026 11:45:46 CET | Pressemeddelelse
Siden det 1. januar 2025 blev lovpligtigt for konventionelle landmænd at fodre med metanreducerende foder, har danske mælkeproducenter kunne vælge mellem at tilsætte virkemidlet Bovaer eller et øget fedtindhold i foderet. Men der er nye midler på vej i kampen mod klimabelastende metanudledning.
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


