Ustabile forår presser dyr og planter i Arktis
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring - også kaldet fænologi - for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
”Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år”, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet”.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
”Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end "bare" fortsat opvarmning - i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives", forklarer Niels Martin Schmidt.
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
"Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter”, siger Niels Martin Schmidt.
”Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det btydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold”, fastslår Niels Martin Schmidt.
Nøgleord
Kontakter
Niels Martin Schmidt
Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, Danmark
E-mail: nms@ecos.au.dk
Mobil: +45 4191 5664
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi leverer uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi baseret på forskning af høj kvalitet og bidrager dermed til den nationale og internationale samfundsudvikling. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er en del af Faculty of Technology, Aarhus Universitet. Forskning og rådgives udføres i Institut for Ecoscience og Institut for Miljøvidenskab.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
NOVANA 2023 giver status på Danmarks natur9.12.2024 13:22:31 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) for 2023 er nu tilgængelige.
Vågehvaler har langt bedre hørelse, end vi troede27.11.2024 08:08:52 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har forskere målt vågehvalens hørelse. Hvalen kan, overraskende, høre meget højfrekvente lyde. Vi skal derfor tage mere hensyn, når eksempelvis vi undersøger havbunden med sonar, lyder det fra dansk forsker bag resultatet.
Dansk opfindelse vinder stor international pris26.11.2024 13:58:50 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet vinder pris ved en af verdens største videnskabskonkurrencer. Sammen har de opfundet et apparat til at måle biodiversiteten i toppen af trækronerne i regnskoven.
Myrer bekæmper aktivt plantesygdomme i projekt ’AntFarm’24.11.2024 18:15:52 CET | Pressemeddelelse
Myrer udskiller både antibiotiske stoffer og har et tæt samliv med bakterier, der kan bekæmpe flere forskellige sygdomme, viser en ny videnskabelig afhandling fra Aarhus Universitet. Nu tester forskerne bag undersøgelsen, om de kan opformere skovmyrer til økologisk bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr i fx æbleplantager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum