Usædvanligt fund ved Tranbjerg
30.1.2020 00:00:00 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse
I disse dage udgraver arkæologer fra Moesgaard Museum sporene fra en ualmindeligt velbevaret gård fra yngre romersk jernalder (200-400 e.kr.) i Tranbjerg syd for Aarhus.
Gården blev opdaget i forbindelse med de undersøgelser, som museet har foretaget forud for Aarhus Kommunes anlæggelse af Beder-Beringvejen syd om Aarhus.
Jernalderens parcelhusgrund
Nu er mulden over hele to gårdanlæg blevet gravet af, og det viser sig, at især det ene er meget velbevaret.
I udgravningsfeltet ses tydelige spor af det 31 meter lange hus, der gav husly til folk og fæ. Derudover er hele den 1.600 m2 store gårdsplads omgivet af et overdækket hegn, og der er tydelige spor efter flere mindre bygninger, som har fungeret som lader og skure til opbevaring af materialer.
”Bortset fra husdyrholdet ligner gården altså en nutidig parcelhusgrund med et kraftigt hegn i stedet for ligusterhækken. Det er sjældent, at vi finder spor, der er så velbevarede og uforstyrrede af senere bebyggelser eller landbrug, som det er tilfældet her. Det giver os mulighed for at se detaljer, som ofte ikke opdages,” siger arkæolog Johan Laurits Borberg fra Moesgaard Museum.
Gode bevaringsforhold giver flere detaljer
Blandt andet har arkæologerne netop fundet et helt lerkar i en brønd fra yngre romersk jernalder under udgravningen.
De uforstyrrede bevaringsforhold giver også arkæologerne en unik mulighed for at tage detaljerede dronefotos, skabe 3d-modeller og foretage præcise naturvidenskabelige undersøgelser. Alt sammen noget som kan give flere detaljer om, hvordan en familie opretholdt livet i det østjyske for ca. 1.700 år siden.
Nøgleord
Kontakter
Bodil JensenKommunikationschef
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
Moesgaard udgraver produktionsplads fra vikingetiden nord for Aarhus24.6.2026 06:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgravning ved Søften viser et omfattende produktionsmiljø, der kan have forsynet vikingetidens Aarhus med tekstiler og håndværksprodukter.
Ny studenterudstilling på Moesgaard fortæller om relationen mellem mennesker om jord22.6.2026 10:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Antropologistuderende fra Aarhus Universitet åbner 23. juni studenterudstillingen Mellem menneske og jord i samarbejde med Moesgaard. Udstillingen belyser relationen mellem jord og mennesker fra seks forskellige perspektiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
