Uro skaber problemer i skolen – og løsningen starter med viden om hvorfor
7.10.2019 12:09:15 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Nyhed
Det er ikke blot i Danmark, men også i en række andre, især vestlige lande, at undervisningsforstyrrende uro udgør et stort problem i skolen. Det går ud over elevernes læring og trivsel, det går ud over lærernes arbejdsglæde, og det er en del af forklaringen på, at mange lærere opgiver lærergerningen.
”Undervisningsforstyrrende uro er et problem, der ofte tages op i den offentlige debat, og som lærere, elever, forældre, politikere, embedsmænd og andre efterlyser mere viden om. Ofte går skolerne direkte i løsningsmode. Det kan man ikke fortænke dem i, fordi problemet er der lige her og nu. Men jeg vil gerne opfordre til, at de først kigger nærmere på, hvordan uroen kommer til udtryk, hvornår og hvordan den er et problem, og hvilke forklaringer der kan være på uro i en klasse. Målet er, at forskningsoversigten kan give det løbende arbejde med at finde gode svar på den praktiske pædagogiske udfordring, som uro i skolen er, et stærkere fundament af forskningsviden,” siger Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
I ’Pædagogisk indblik’ giver Helle Plauborg et overblik over forskningen i undervisningsforstyrrende uro og dykker ned i en række temaer: Hvad kan man forstå ved uro, hvorfor er uro et problem og for hvem, hvor udbredt er problemet, hvorfor er der uro osv. Forskningsoversigten omtaler også forskellige tiltag til at reducere uroen, fx forskellige klasseledelsessystemer, forholdet mellem ris og ros i undervisningen og egentlige pædagogiske virkemidler.
Hvad er der på spil?
Ifølge Helle Plauborg er store dele af forskningen præget af, at den ikke beskæftiger sig med, hvad vi egentlig skal forstå ved undervisningsforstyrrende uro, og hvad der kan være grundene til den.
”Vi tager ofte for givet, at vi ved hvad uro er, eller opererer med en forenklet opfattelse af uro, der overser, hvor komplekst et fænomen det er. Den grundforståelse af uro, der dominerer forskningen, fokuserer på individet: Det er de enkelte elevers adfærd, der er problemet. En anden grundforståelse er kontekstuel, dvs. den ser uroen som et fænomen, der ikke kan isoleres fra den måde, undervisningen og skolen er organiseret på. Endelig er der en grundforståelse, der ser uro i skolen som et symptom på overordnede udfordringer i samfundet, som fx ændrede opdragelses- og pædagogiske idealer eller en gennemgribende kulturel rastløshed,” siger Helle Plauborg.
Uroen udfordrer de pædagogisk idealer
Forstyrrelser i form af småsnakken, kommentarer, udbrud og elever, der forlader deres plads, udgør det største problem i forhold til uro i skolen. Forskningsoversigten peger på, at denne uro ofteanskues og udforskes som et isoleret fænomen.
”Det betyder, at der nemt opstår et modsætningsforhold mellem skolernes pædagogiske idealer og deres tiltag til at reducere den undervisningsforstyrrende uro. Idealer, der handler om dialog, samarbejde og medansvar, mens interventionerne over for uroen ofte rimer mere på lydighed, konformitet og tilpasning til autoriteter. Det er klart, at det er problematisk, hvis man på skolerne i et forståeligt forsøg på at reducere uroen, kommer til at praktisere en pædagogik, der går i modsat retning af det, skolen gerne vil med sine elever,” siger Helle Plauborg.
”Uro kan også bidrage med noget”
Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Helle Plauborg fortæller om undervisningsforstyrrende uro i skolen og om sin forskningsoversigt. Hør også, hvordan en lærer og en pædagog fra Måløvhøj Skole i Ballerup bruger forskningsoversigten til at håndtere uro i praksis - og hvordan fire folkeskoleelever fra 2., 6. og 8. klasse oplever uro i skolen. De fortæller bl.a., hvordan uro også kan bidrage med noget positivt.
Hent forskningsoversigten og lyt til podcast:
Fakta
’Undervisningsforstyrrende uro i skolen’ af Helle Plauborg er den første forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings nye e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.
Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning om undervisningsforstyrrende uro. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.
Pædagogisk indblik udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Kontakter
Helle Plauborg, lektor DPU, Aarhus Universitet
E-mail: hepl@edu.au.dk
Telefon: 25482845
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
AU-professor leder udvikling af nyt EU-kodeks, der skal synliggøre AI-skabt indhold18.3.2026 13:54:21 CET | Pressemeddelelse
2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.
Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen18.3.2026 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
