Aarhus Universitet: Arts

Uro skaber problemer i skolen – og løsningen starter med viden om hvorfor

Del
Uro, der forstyrrer undervisningen, er et stort problem i skolen. Men når vi griber ind, bør vi først forstå, hvordan uroen er et problem, og hvorfor der er uro. Den første forskningsoversigt i DPU og NCS’ nye serie ’Pædagogisk indblik’ giver et praktisk overblik over, hvad vi ved om undervisningsforstyrrende uro i skolen.

Det er ikke blot i Danmark, men også i en række andre, især vestlige lande, at undervisningsforstyrrende uro udgør et stort problem i skolen. Det går ud over elevernes læring og trivsel, det går ud over lærernes arbejdsglæde, og det er en del af forklaringen på, at mange lærere opgiver lærergerningen.

”Undervisningsforstyrrende uro er et problem, der ofte tages op i den offentlige debat, og som lærere, elever, forældre, politikere, embedsmænd og andre efterlyser mere viden om. Ofte går skolerne direkte i løsningsmode. Det kan man ikke fortænke dem i, fordi problemet er der lige her og nu. Men jeg vil gerne opfordre til, at de først kigger nærmere på, hvordan uroen kommer til udtryk, hvornår og hvordan den er et problem, og hvilke forklaringer der kan være på uro i en klasse. Målet er, at forskningsoversigten kan give det løbende arbejde med at finde gode svar på den praktiske pædagogiske udfordring, som uro i skolen er, et stærkere fundament af forskningsviden,” siger Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

I ’Pædagogisk indblik’ giver Helle Plauborg et overblik over forskningen i undervisningsforstyrrende uro og dykker ned i en række temaer: Hvad kan man forstå ved uro, hvorfor er uro et problem og for hvem, hvor udbredt er problemet, hvorfor er der uro osv. Forskningsoversigten omtaler også forskellige tiltag til at reducere uroen, fx forskellige klasseledelsessystemer, forholdet mellem ris og ros i undervisningen og egentlige pædagogiske virkemidler.

Hvad er der på spil?

Ifølge Helle Plauborg er store dele af forskningen præget af, at den ikke beskæftiger sig med, hvad vi egentlig skal forstå ved undervisningsforstyrrende uro, og hvad der kan være grundene til den.

”Vi tager ofte for givet, at vi ved hvad uro er, eller opererer med en forenklet opfattelse af uro, der overser, hvor komplekst et fænomen det er. Den grundforståelse af uro, der dominerer forskningen, fokuserer på individet: Det er de enkelte elevers adfærd, der er problemet. En anden grundforståelse er kontekstuel, dvs. den ser uroen som et fænomen, der ikke kan isoleres fra den måde, undervisningen og skolen er organiseret på. Endelig er der en grundforståelse, der ser uro i skolen som et symptom på overordnede udfordringer i samfundet, som fx ændrede opdragelses- og pædagogiske idealer eller en gennemgribende kulturel rastløshed,” siger Helle Plauborg.

Uroen udfordrer de pædagogisk idealer

Forstyrrelser i form af småsnakken, kommentarer, udbrud og elever, der forlader deres plads, udgør det største problem i forhold til uro i skolen. Forskningsoversigten peger på, at denne uro ofteanskues og udforskes som et isoleret fænomen.

”Det betyder, at der nemt opstår et modsætningsforhold mellem skolernes pædagogiske idealer og deres tiltag til at reducere den undervisningsforstyrrende uro. Idealer, der handler om dialog, samarbejde og medansvar, mens interventionerne over for uroen ofte rimer mere på lydighed, konformitet og tilpasning til autoriteter. Det er klart, at det er problematisk, hvis man på skolerne i et forståeligt forsøg på at reducere uroen, kommer til at praktisere en pædagogik, der går i modsat retning af det, skolen gerne vil med sine elever,” siger Helle Plauborg.

”Uro kan også bidrage med noget”

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Helle Plauborg fortæller om undervisningsforstyrrende uro i skolen og om sin forskningsoversigt. Hør også, hvordan en lærer og en pædagog fra Måløvhøj Skole i Ballerup bruger forskningsoversigten til at håndtere uro i praksis - og hvordan fire folkeskoleelever fra 2., 6. og 8. klasse oplever uro i skolen.  De fortæller bl.a., hvordan uro også kan bidrage med noget positivt.

Hent forskningsoversigten og lyt til podcast:

dpu.au.dk/pædagogiskindblik

Fakta

’Undervisningsforstyrrende uro i skolen’ af Helle Plauborg er den første forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings nye e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning om undervisningsforstyrrende uro. Den inviterer – bl.a. via arbejdsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

Pædagogisk indblik udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Kontakter

Helle Plauborg, lektor DPU, Aarhus Universitet
E-mail: hepl@edu.au.dk
Telefon: 25482845

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU, Aarhus Universitet (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye