Universitet og industri arbejder sammen om at optimere insulins virkning

Jeppe Achton Nielsen fra professor Poul Nissens laboratorium på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og med seniorforsker Thomas Boesen som medvejleder har under sine ph.d.-studier arbejdet sammen Gerd Schluckebier og andre forskere fra Novo Nordisk A/S for at finde en bedre måde for kroppen at udnytte insulin.
Jeppe Achton Nielsen udtaler:
”Da vi startede projektet vidste vi godt, at insulin sænker blodsukkeret, og det har vi sådan set vidst i 100 år. Det vi ikke forstod var, hvordan insulin blev genkendt af kroppens celler, og hvordan insulin skaber det signal, der fortæller cellerne, at de skal optage sukker. Ved at løse strukturen af insulinreceptoren med insulin bundet har vi fundet ud af, hvordan insulin bindes og genkendes”.
Det viser sig, at ikke kun insulinreceptoren – men også insulin i sig selv – ændrer sin tredimensionelle struktur, når det binder, og at insulinreceptoren samtidigt opfører sig som en slags kontakt, der tænder insulinsignalet inden i cellen. Dertil har Jeppe og kolleger undersøgt, hvordan forskellige insuliner og insulin-lignende stoffer påvirker insulinreceptoren.
Jeppe Acton Nielsen, der under hele ph.d.-studiet har arbejdet på både Aarhus Universitet og på Novo Nordisk, udtaler:
"For mig som ph.d.-studerende med kandidatspeciale fra Aarhus Universitet var det fantastisk at arbejde sammen med forskere og laboranter på Novo Nordisk. Det var virkeligt et privilegium at udveksle ideer med forskere, der med deres mange års erfaring inden for insulin og insulinreceptor-feltet hjalp mig til at udvikle mine egne metoder baseret på deres erfaringer."
Og Jeppe fortsætter: "Jeg var så heldig, at mit projekt virkelig var hjerteblod inden for diabetesforskningen hos Novo Nordisk, hvilket resulterede i en fantastisk støtte til mit projekt fra samtlige afdelinger. Uanset hvem jeg snakkede med, så var der en oprigtig interesse for mit projekt. Dette gjaldt også afdelings- og områdeledere, som understøttede mange samarbejder på tværs af afdelinger. Det har givet mig en masse erfaring inden for tværfagligt samarbejde og projektstyring – evner som er essentielle for mit fremtidige virke som forsker. Endelig fik jeg enorm hjælp fra dygtige laboranter på Novo Nordisk. De øste ud af deres mangeårige praktiske erfaring og hjalp mig godt i gang med teknikker og metoder, som jeg ikke havde prøvet før. "
Om de praktiske omstændigheder ved at arbejde to forskellige steder og i forskellige miljøer fortsætter han:
”Selvfølgelig er der nogle lavpraktiske udfordringer som erhvervs-ph.d.-studerende, da jeg som tilknyttet ved både Novo Nordisks forskningsafdeling i Måløv på Sjælland og Institut for Molekylæbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet havde en del rejseaktivitet frem og tilbage. Det var nødvendigt at have et værelse både i Aarhus og på Sjælland for at være fleksibel i forhold til de løbende arbejdsopgaver, og hvor jeg bedst kunne udføre mine eksperimenter.”
Resultaterne af Jeppes forskning på insulins binding til insulinreceptor er for nyligt publiceret i det traditionsrige tidsskrift Journal of Molecular Biology, og de har vist en overraskende effekt med asymmetrisk binding af insulin til receptoren, som samtidig er knyttet til en tæt samling af receptorens forankring i cellemembranen og dermed signaleringen ind i cellen.
Affødt af Jeppes PhD arbejde, er der også mere på vej, hvilket fortsættes af bl.a AIAS Ukraine Fellow Maria Kutznietsova i Poul Nissens laboratorium. Jeppe forklarer:
”Et af de insulin-lignende stoffer, vi har undersøgt, har vist sig at have en ret unik påvirkning af insulinreceptoren. Håbet er, at stoffet i fremtiden kan videreudvikles og potentielt set blive til en ny behandling til diabetikere.”
Jeppe Achton Nielsen forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Structural Studies of the human insulin receptor isoform A, hIR-A, using cryo-electron microscopy” ved Aarhus Universitet den 27. september 2022.
Jeppes Achton Nielsen har fået mod på at arbejde sammen med industrien, idet han starter i en forskerstilling som postdoc ved medicinalfirmaet Sanofi i Frankrig, hvor han starter den 14. november 2022.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Achton Nielsen, PhD - jan@mbg.au.dk
Professor Poul Nissen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
pn@mbg.au.dk - Mobil: 2899 2295
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Havisen vil snart forsvinde fra Arktis om sommeren – og det er faktisk sket før21.3.2023 13:40:25 CET | Pressemeddelelse
I et nyt studie advarer forskere om, at havis i Arktis meget snart kan være fortid i sommerperioderne. For 10.000 år siden smeltede isen nemlig ved temperaturer, der minder om dem, vi har i dag. Det kan få konsekvenser for både klima og økosystemer.
Claudio Orlandi – Ny professor i kryptologi ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet17.3.2023 11:29:03 CET | Pressemeddelelse
Det lå ikke lige til højrebenet, at Claudio skulle blive professor i kryptologi som 39-årig på Aarhus Universitet, da han startede sin karriere som ingeniørstuderende i Firenze. Interessen dukkede først op, da han i løbet af sit studie tog et valgfag i kryptologi inden for matematik. Det var især emnet inden for Zero-Knowledge Proofs, der interesserede ham, og jo mere han kom ind i emnet, jo oftere stødte han på Professor Ivan Damgårds navn.
Tag på stjerneskudsjagt i Sydvestjylland16.3.2023 19:07:30 CET | Pressemeddelelse
Måske faldt der en sten fra himlen lørdag morgen, den 4. marts 2023 - eller måske endda flere. Bor du i området imellem Grindsted, Sønder Felding og Brande, så kig en gang på P-pladser, terrasser, flade tage efter sorte eller brune sten med glasagtig overflade.
Det gigantiske hestebønnegenom afkodet10.3.2023 09:43:56 CET | Pressemeddelelse
Den proteinrige hestebønne er spået en stor fremtid som fødevare. Hovedudfordringen har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har kunnet karakteriseres. Og uden kendskab til genomet, kan man ikke forædle hestebønner med moderne metoder. Nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det nu er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
Naturens nøddeknækker knuser pesticidrester3.3.2023 15:32:09 CET | Pressemeddelelse
Svært nedbrydelige kemikalier som PFAS og pesticider kan have nyttige egenskaber i nogle sammenhænge, men også være voldsomt besværlige at fjerne for naturen efterfølgende. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet ud af, at visse bakterier benytter et enzym, der fungerer som en molekylær nøddeknækker til at knuse de genvordige stoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum