Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres

Træer spiller en helt central rolle for livet på Jorden. De lagrer CO₂, skaber levesteder for dyr, svampe og insekter, stabiliserer jorden, regulerer vandkredsløb og leverer ressourcer, som mennesker er afhængige af – fra træ til husbyggeri og mad til naturoplevelser og skygge på en varm dag.

Men verdens skove er på vej ind i en ny æra, som er præget af ensretning, tab af biodiversitet og svækkede økosystemer. Det viser et omfattende internationalt studie, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Plants.

Forskerne har analyseret mere end 31.000 træarter fra hele verden og tegnet et globalt billede af, hvordan skovene vil ændre sig – både i sammensætning, robusthed og økologiske funktioner.

Ifølge studiet vil skovene i stigende grad blive domineret af hurtigtvoksende trætyper, mens langsomt voksende og mere specialiserede arter risikerer at forsvinde.

Det er en bekymrende udvikling, når man spørger Jens-Christian Svenning, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og blandt de ledende forskere bag Nature Plants-studiet.

Han advarer især mod tabet af træarter, der kun findes i meget begrænsede områder af verden.

”Vi taler om de helt unikke arter, som er særligt udbredte i tropiske og subtropiske områder, hvor biodiversiteten er høj og økosystemerne er tæt sammenvævede. Forsvinder de specialiserede, hjemmehørende arter, efterlader de et hul i økosystemet, som fremmede arter sjældent kan udfylde, også selv om de er hurtigvoksende og gode til at sprede sig”, siger Jens-Christian Svenning.

Skovens rygrad er truet

De mest truede arter er ofte langsomt voksende specialister, som Jens-Christian Svenning beskriver dem. Det er træer med tykke blade, tæt ved, lang levetid, og de er ofte knyttet til stabile miljøer, ikke mindst fugtige tropiske og subtropiske skove.

”De er skovenes rygrad og bidrager til stabilitet, kulstoflagring og modstandskraft over for forandringer”.

Hvis udviklingen med klimaforandringer og skovhugst fortsætter, vil skovene i stigende grad blive domineret af naturens ’sprintere’: Det er træer med lette blade, lav vedtæthed, som giver høj vækst på kort sigt. Det er eksempelvis arter som akacie, eukalyptus, poppel og fyr.

”Selv om arterne slår rod og vokser godt, er de mere sårbare over for tørke, storme, skadedyr og klimatiske chok. Det gør skovene mindre stabile og dårligere til at lagre kulstof på langt sigt”, siger Jens-Christian Svenning.

Studiet viser desuden, at næsten 41 procent af de såkaldt naturaliserede træarter – altså arter, som ikke oprindeligt hører hjemme i området - har karaktertræk som hurtig vækst og små blade.  Det gør dem velegnede i forstyrrede miljøer, men de udfylder sjældent samme økologiske rolle som hjemmehørende arter”, siger Jens-Christian Svenning.

”Tilmed kan de naturaliserede arter i et landskab præget af nutidens og fremtidens forstyrrelser gøre det endnu sværere for de oprindelige træarter at overleve, fordi konkurrencen om lys, vand og næring intensiveres”, siger Jens-Christian Svenning.

Tropearter er særligt udsatte

Ensretningen af skovene rammer især troperne og subtroperne hårdt.

”Det er her, mange langsomt voksende træarter med naturlige små udbredelser forekommer. Fordi de kun lever i meget begrænsede områder, er disse træarter særligt sårbare og risikerer at forsvinde helt, hvis deres levesteder bliver ødelagt eller overtaget af de hurtigtvoksende arter,” fortæller studiets førsteforfatter junior professor Wen-Young Guo fra East China Normal University i Shanghai.

”På den nordlige halvkugle vil vi se flere naturaliserede og hurtigtvoksende træarter, som passer til de stigende forstyrrelser. Her vil udfordringen især være mindre diversitet, men vi vil næppe se en massiv artsudryddelse”, fortæller Wen-Young Guo.

Ifølge forskeren er det menneskelige aktiviteter, som driver udviklingen i skovenes forandring.

”Menneskeskabte klimaforandringer, skovrydninger, når der skal anlægges nye veje, intensivt skovbrug, hugst og global handel med træarter. Hurtigvoksende træer er fristende direkte at fremme, fordi de producerer tømmer eller biomasse hurtigt. Men de er ofte økologisk skrøbelige og mere udsatte for sygdomme”, forklarer Wen-Young Guo.

Aktiv naturforvaltning er målet

Forskerne har i studiet lavet en model for, hvordan træarterne sandsynligvis vil sprede sig eller forsvinde i fremtiden.

Her peger resultaterne entydigt på, at de allerede naturaliserede arter vil blive endnu mere fremherskende i skovene i de kommende årtier.

Derfor haster det med at bremse tabet af de forskellige ”langsomme” træarter, siger Jens-Christian Svenning. Det kan ske ved bedre indtænke dem i den generelle skovforvaltning og en mere aktiv naturforvaltning.

”Når der laves skovrejsning, bør man i langt højere grad indtænke de mere langsomt voksende og mere sjældne træer. Det vil gøre skovene mere mangfoldige og modstandsdygtige. Og man bør også fremme disse arter i naturforvaltningen, hvor de f.eks. ofte spiller godt sammen med genetablering af en rigere fauna af større dyr”, lyder anbefalingerne fra Jens-Christian Svenning.