Haderslev Kommune

Unik grund på Haderslev Havn udbydes til salg

Del
Haderslev Kommune udbyder nu en helt unik byggemulighed på Haderslev Havn lige ved lystbådehavnen. Det sker som et led i omdannelsen af Haderslev Havn, hvor målet er at skabe et attraktivt byområde med boliger, fritids- og kulturaktiviteter, grønne områder og domicilejendomme til offentlig og privat service.

Der bygges fortsat på Haderslev Havn, og nu åbner en helt unik mulighed sig, da Haderslev Kommune udbyder byggeretten på en sokkelgrund på Pakhuskajen 1.

"Haderslev Havn har gennem de seneste 10 år gennemgået en rivende udvikling. Mange fantaktiske, nogle prisbelønnede, bygninger er skudt op på havnen, der gennem perioden har udviklet sig til et yderst attraktivt område for erhverv, kultur og beboere i alle aldre. Den gode udvikling fortsætter vi med dette udbud", siger borgmester H. P. Geil.

Grunden rummer lige nu grillbaren Fjordens Perle samt offentlige toiletter til brug i lystbådehavnen. Nu ønsker Haderslev Kommune at udbyde grunden til et projekt, der skal fortsætte udviklingen af Haderslev Havn som et moderne og attraktivt område.

Haderslev Kommune udbyder byggeretten som et projekt, hvor der i stueetagen skal opføres spisested/café og servicebygning for sejlere.

Grunden er på ca. 20x20 meter, og der vil kunne bygges i 3-4 etager.

Udover prisen vil kommunen blandt andet lægge vægt på bygningens arkitektoniske fremtræden og sammenspillet med havneområdet omkring bygningen.

Udbudsmateriale findes på haderslev.dk



Kontaktinformation:

Borgmester H. P. Geil, 21 69 64 71

Chefkonsulent i Haderslev Kommune, Kurt Lopdrup, 24 96 11 21

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye