Ny ældrelov giver medarbejdere mere frihed til gavn for ældre borgere
19.12.2024 13:20:51 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget Danmarks nye ældrelov – en lov, der markerer et paradigmeskift i måden, kommunerne indretter hjælp og støtte til borgerne på. Blandt andet indføres faste teams nu ved lov -en arbejdsmetode Haderslev Kommune har arbejdet med siden 2021.
Danmark har fået ny ældrelov – og det er man glade for i Haderslev Kommune, fordi loven giver mere frihed og tillid til medarbejderne samtidig med, at pårørende og civilsamfundet får en mere inddragende og samarbejdende rolle.
”Loven er et opgør med tidligere bureaukratiske tilgange og styringsmetoder, fordi den skifter standardiserede centrale løsninger ud med mere fleksible pakkeløsninger. Det betyder, at loven sikrer, at hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov,” vurderer Allan Emiliussen, der er formand for Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune.
I praksis betyder det, at der er meget, der i de kommende år skal ændres og implementeres. Det kræver både tid, respekt og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere og inddragelse af de ældre og deres pårørende for at lykkedes med det.
”Det arbejde glæder jeg mig til at tage hul på, ud fra devisen om, at det er den enkelte ældre selv, og de medarbejdere, der kommer i den ældres hjem, og som kender borgeren, der tilsammen bedst ved, hvad der er brug for i hverdagen,” siger han.
Faste teams nu vedtaget ved lov
Ældreloven bringer faste tværfaglige teams ind i strukturen, som en del af en ny arbejdsgang. Det er en velkendt arbejdsmetode i Haderslev Kommune, der har arbejdet med faste teams siden 2021, og også har fået lejlighed til at dele erfaringer om, med ministeriet via høringssvar, besøg og deltagelse i ekspertgrupper. Nu skal de senere års erfaringer omsættes til den nye ældrelovs helhedsplejeforløb, lyder det fra næstformand i Senior- og sundhedsudvalget, Lone Ravn.
”Vi har i Senior- og Sundhedsudvalget fulgt arbejdet med faste tværfaglige teams i Haderslev Kommune tæt gennem de sidste år, og kan se, at metoden betyder, at borgerne oplever færre forskellige medarbejdere i hjemmet, og at den indsats, som de modtager er koordineret, tværfaglig og sammenhængende. Derfor er vi meget glade for den nye lov her i Haderslev,” siger hun.
Den nye ældrelov træder i kraft pr 1/7-2025.
Kontakter
Allan EmiliussenFormand, Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 52 80Lone RavnNæstformand i Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 57 54lora@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
Tørning Mølle modtager støtte til at afdække områdets potentialer18.12.2025 11:41:46 CET | Pressemeddelelse
Det naturskønne Tørning Mølle, midt i Haderslev Kommune, rummer masser af kultur og historie. Det har et stort potentiale, der kan give endnu flere oplevelser – med respekt for naturen. Det potentiale skal nu kortlægges i et såkaldt forprojekt, der støttes med 1.500.000 kroner fra Nordea-fonden og 500.000 kr. fra Haderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum