Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020

Plastprisen blev indstiftet af brancheforeningen Plastindustrien i år 1987, og igennem årene har bl.a. LEGO Koncernen og genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S vundet prisen.
Formålet med Plastprisen er at hædre de personer, virksomheder og/eller produkter, der er særligt nyskabende og fremtidsorienterede.
Plastindustriens medlemmer – som hver især har stemt på deres favorit – har peget på, at Plastprisen i år skal tildeles Evolve by Faerch, der er en unik og bæredygtig emballageløsning
Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker og kan genanvendes fuldt ud til nye monomateriale bakker i fødevarekvalitet - igen og igen.
Emballagerne fås i naturligt varierende farvetoner, da de repræsenterer affaldsstrømmen én-til-én. Det giver forbrugerne en visuel rettesnor, som gør det nemmere at vælge bæredygtig fødevareemballage, og det giver samtidig fødevarebrands og detailhandlere nye måder at differentiere sig på.
Søren Ulstrup, bestyrelsesformand i Plastindustrien, fortæller om prisudnævnelsen:
”Dette års prisvinder er et glimrende eksempel på, hvordan danske plastvirksomheder arbejder intenst med den grønne omstilling. Evolve by Faerch er et klart skridt på vejen mod at skabe en cirkulær økonomi inden for fødevareemballage.”
Fra vestjysk tanke til handling med reelt europæisk aftryk
Thomas Bak Thellesen, Director Group Sustainability & External Affairs hos Faerch, kvitterer for hæderen:
”Vi er glade for anerkendelsen fra industrien, og vil fortsat fokusere på at udvikle cirkulære løsninger.”
Jesper Emil Jensen, Regional CEO hos Faerch, uddyber:
”Hos Faerch arbejder vi altid på at udvikle vores forretning, og de løsninger vi sender på markedet. Et grundlæggende princip er, at ’man skal gøre noget’, og det gør man ikke ved at fremlægge tomme visioner og bruge flotte ord, men ved at tage arbejdshandskerne på og investere i det, man tror på. Fokus for enhver plastproducent skal derfor være at blive en reel del af den cirkulære økonomi.”
Jesper Emil Jensen, Regional CEO hos Faerch, siger afslutningsvis:
”Evovle by Faerch er et direkte produkt af, at vi i dag både er emballageproducent og genanvender, altså det første og sidste led i den cirkulære økonomi. Det giver unikke muligheder, der er til gavn for klimaet og miljøet, og samtidig giver det de danske og europæiske forbrugere mulighed for at vælge emballage, der er genanvendt og fuldt genanvendelig.”
Ud over branchens hæder og påskønnelse modtager Faerch en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.
De øvrige nominerede i år var 100% Recycled Flamingo (BEWiSynbra), Gravenhorst Plast, Letbek og PureSound (Bramming Plast-Industri).
Nøgleord
Kontakter
Thomas Bak Thellesen, Director Group Sustainability & External Affairs hos Faerch: 5096 8473/thth@faerch.com
Thomas Drustrup, Adm. direktør i Plastindustrien: 2949 4608/td@plast.dk
Billeder



Links
Information om Plastindustrien
- Plastindustrien er brancheorganisation for over 270 danske plastvirksomheder, som repræsenterer alle dele af værdikæden.
- Vores branche tæller mere end 26.000 danske jobs.
- Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes, hvor grøn omstilling er en forudsætning for, at vi passer på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet2.6.2025 11:59:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion19.5.2025 13:28:30 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Plastindustrien bakker op om fælles kurs mod mindre affald16.5.2025 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien hilser katalog med forslag til affaldsforebyggelse velkommen. Flere af punkterne flugter med branchens egne anbefalinger til en kommende national handlingsplan for cirkulær økonomi.
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien16.5.2025 10:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Plastprisen 2025 går til genanvendelse af stikkontakter16.5.2025 10:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2025 blev CirkEL-projektet, der har udviklet en metode til at genanvende plast fra udtjente stikkontakter. Plastindustrien har uddelt Plastprisen hvert år siden 1987.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum