Unik dansk hjemmetest skal markant nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom
16.3.2022 12:22:09 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Over 56.000 personer rammes og 12.000 personer dør årligt af hjertekarsygdom. Samtidig lever over en halv million med hjertekarsygdom i Danmark. Dette på trods af at 80 procent kunne være forebygget - alene halvdelen ved hjælp af tidlig påvisning. Det vil et nyt dansk forskningsprojekt rette op på.
- Det er meningsløst, at mennesker i Danmark skal lide og dø af noget, som vi relativt let kunne have forebygget, mener professor i karkirurgi Jes S. Lindholt, SDU og OUH, som er en af forskerne bag projektet.
Ud over de personlige omkostninger ved hjertekarsygdom, udgør hjertekarsygdom en markant og stigende belastning for det danske sundhedssystem og samfund, da andelen af ældre og andelen, der overlever hjertekarsygdom samtidig øges. De stigende udgifter beløber sig p.t. til over 10 milliarder kroner om året. Projektet har ifølge forskerne potentiale til at kunne reducere udgifterne markant med op mod 10-25 procent.
Forskerne vil med Innovationsfondens bevilling udvikle en test, der kan tages i hjemmet ved hjælp af en prikblodprøve og en computer. Projektet bygger videre på DANCAVAS, et unikt dansk screeningsstudie med 15.000 60-74 årige deltagere.
- Eksisterende systemer til risikovurdering har haft nogen effekt, men fremstår i dag utilstrækkelig og meget upræcis. Tidlig opsporing af hjerte-kar-læsioner (screening) går skridtet videre, og kan starte forebyggelse på de, der har startende læsioner, men kræver aktuelt avancerede og dyre undersøgelser. Det vil testen her forandre, fortæller Jes S. Lindholt.
Prof. Lars M. Rasmussen og lektor Hans Beck, Odense Universitetshospital, skal foretage de omfattende gen- og proteinanalyser, og de indledende statiske analyser, samt overførslen af alle data til Danmarks Statistik.
IMADA (Institut for for Matamatik og Datalogi), SDU, kan her omdanne dem til syntetiske data, der kan overføres til supercomputere på SDU.
- Der er rift om os, der forsker i kunstig intelligens, men her kan jeg være med til at gøre en kæmpe forskel, mener professor i kunstig intelligens Peter Schneider-Kamp, IMADA, SDU.
Han skal sammen med Professor Arthus Zimek (IMADA) stå i spidsen for arbejdet med ved hjælp af kunstig intelligens at udvikle de forudsigende formler til personlig risikovurdering og sikre, at de er pålidelige, ved at teste dem i den anden halvdel af DANCAVAS undersøgelsen
Pålideligheden sikres også ved at gennemføre en DANCAVAS-lignende undersøgelse i Viborg Kommune.
Professor Rikke Søgaard på Klinisk Institut, SDU, beregner vha. matematiske modeller nytten og de sundhedsøkonomiske perspektiver ved at bruge metoden.
Endelig udvikles på Odense Universitetshospital prikblodprøve-test vedrørende de påviste brugbare biomarkører, så den samlede test kan tages derhjemme ved hjælp af et sikret internetbaseret system, der ud arbejdes af IT-firmaet MedWare.
Fakta:
· Innovationsfondens investering: 20 mio. Kr.
· Hjerteforeningens investering: 3 mill. Kr
· Odense Universitetshospital: 1 mill. Kr.
· Syddansk Universitet: 1 mill. Kr.
· Samlet budget: 25 mio. kr.
· Varighed: 4 år
Om partnerne:
Eliteforskningscenteret for Individuel Behandling af Pulsåresygdomme (CIMA), Odense Universitetshospital
Siden 2012 fokus på precisionsforebyggelse for hjertekarsygdom gennem dels store befolkningsundersøgelser, individuel risikovurdering på baggrund af supplerende diagnostiske metoder, og udvikling af prognostiske biomarkører.
Institut for Matematik og Datalogi (IMADA), Syddansk Universitet
Langvarig forskning i datavidenskab med udvikling og evaluering af metoder til dataanalyse (data mining, machine learning, statistik, analytics - altså kunstig intelligens) gennem samarbejde med andre akademiske partnere, virksomheder eller i den offentlige sektor, for at skabe viden og værdi af data.
Klinisik Institut, Syddansk Universitet
Langvaring sundhedsøkonomisk udforskning af forebyggelse af hjertekarsygdomme bla. i form af nogle af de mest avancerede matematiske modeller, der endnu er begået.
Kontakter
Jes S. Lindholt, Professor og overlæge i Karkirurgi, Odense Universitetshospital
Tlf: 24641214, Mail: Jes.sanddal.lindholt@rsyd.dk
Line Skouboe, kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
Tlf. 6190 5039, Mail: line.skouboe@innofond.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

