UNICEF & Red Barnet: COVID-19 kan sende 86 millioner børn i fattigdom
28.5.2020 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
De økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien kan nu skubbe yderligere 86 millioner børn ud i fattigdom i 2020 - en stigning på 15 procent.
”Det, der er hjerteskærende ved det her, er, at den positive udvikling børn over hele verden har været en del af de sidste mange år, hvor vi har løftet millioner ud af fattigdom, nu risikerer at blive tabt på gulvet. Hvis ikke verdenssamfundet træder til og handler, så vil familier i hele verden blive presset ud i fattigdom,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
Analysen konkluderer, at hvis der ikke handles lige nu, kan det totale antal børn, der lever under de nationale fattigdomsgrænser i lav- og middelindkomstlande, nå op på 672 millioner ved årets udgang. Og det er verdens mest sårbare børn, der vil betale prisen. Næsten to tredjedele af børnene bor i Subsaharisk Afrika og det sydlige Asien.
”De chokerende konsekvenser af COVID-19-pandemien vil ramme børn hårdt. Børn er utroligt sårbare, selv under korte perioder med sult eller underernæring - begge tilstande der kan ende med at påvirke barnet resten af livet. Hvis vi handler med det samme, kan vi forebygge og begrænse pandemiens trussel mod de fattigste lande og dermed redde nogle af verdens mest udsatte børn. Denne rapport skal ses som et wake-up call til verdenssamfundet. Fattigdom er ikke uundgåeligt for børn”, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Familier, der vil få revet det økonomiske tæppe væk under sig, får sværere ved at betale for basale ydelser som vand og mad. De vil have sværere ved at få adgang til uddannelse og sundhedsydelser og risikerer i højere grad at ende i børneægteskaber, blive udsat for vold, udnyttet eller misbrugt. Dertil kommer, at både uddannelses- og sundhedssystemet vil opleve forringelser – grundet den økonomiske nedgang i mange lande.
For de fattigste familier medfører manglende adgang til sociale ydelser også en begrænsning af deres mulighed for at følge de isolations- og distanceringstiltag, der er taget over hele verden. Dermed øges deres risiko for at blive smittet med virussen.
For de børn der lever i lande præget af konflikt, medfører pandemien en større risiko for ustabilitet. Det kan føre til, at flere familier kastes ud i fattigdom. I Mellemøsten og Nordafrika, som har det højeste antal børn, der har behov for hjælp på grund af konflikter, er andelen af unge uden arbejde den højeste i verden, og næsten halvdelen af børnene lever i fattigdom.
For at adressere og nedsætte pandemiens negative konsekvenser for børn i fattige husstande, opfordrer UNICEF og Red Barnet til en hurtig og stor udvidelse af de programmer, der arbejder med social beskyttelse. Det gælder blandt andet kontant-programmer, madordninger på skoler og børnetilskud – alt sammen noget der adresserer akutte finansielle behov og danner fundament for, at lande kan forberede sig på kommende kriser.
Fakta:
Siden COVID-19 brød ud, har mange lande allerede udvidet deres sociale beskyttelsesprogrammer. For eksempel:
· I Indonesien er programmet ”Kartu Sembake”, der giver månedlige ydelser til familier, udvidet og når nu frem til 20 millioner.
· I Mongoliet har regeringen udvidet deres børnetilskudsprogram, så familier modtager fem gange så højt bidrag over de næste 6 måneder.
· I Argentina er det universelle børnetilskudsprogram steget for de, der allerede var modtagere af programmet.
· I Sydafrika gives der yderligere tilskud til de programmer, der arbejder med social beskyttelse, herunder et tilskudsprogram der når frem til 12,8 millioner børn.
· I Georgien vil programmet ”Targeted Social Assistance” blive udvidet og støtte yderligere 70.000 familier. Hertil kommer, at familier med tre eller flere børn, vil modtage et hævet beløb de næste 6 måneder.
· I Armenien vil kvalificerede familier, der er allerede modtager sociale ydelser, modtage en ekstra ydelse svarende til 50% af det eksisterende beløb.
· I Colombia har regeringen oprettet programmet ”Solidarity Income”, der giver kontaktudbetalinger til de husstande, der ikke allerede modtager ydelser fra statslige programmer. Per 21. maj 2020 modtog mere end 2 millioner familier kontantydelser gennem programmet.
· I Peru giver regeringen midler til familier bosat i landområder, selvstændige og udsatte familier. Programmet når frem til 6,8 millioner husstande og har fokus på, at nå befolkningen i fjerntliggende områder, oprindelige folk og migranter.
For yderligere information eller interview med Karen Hækkerup - kontakt Peter Lind, Pressechef i UNICEF, på 3053 1916 eller pllind@unicef.dk
For yderligere information eller interview med Johanne Schmidt-Nielsen, kontakt Gudmund de Stordeur, pressemedarbejder i Red Barnet, på 2189 2112 eller gds@redbarnet.dk
Kontakter
Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans
UNICEFs årlige appel: Verdens børn rammes hårdere end nogensinde – akut brug for milliardløft til humanitær hjælp10.12.2025 04:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2026. Med en samlet appel på knap 50 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 73 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Kulden rammer de mest sårbare: Børn i Gaza kæmper for livet1.12.2025 11:15:43 CET | Pressemeddelelse
Udbredt underernæring fortsætter med at true børns liv og trivsel i Gazastriben. Den begyndende vinter forværrer situationen yderligere ved at fremme spredningen af sygdomme og øge risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
