UNICEF Prisen 2022 går til Grønlands Børnerettighedsinstitution MIO
20.11.2022 14:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

I 10 år har børnerettighedsinstitutionen MIO arbejdet for at udbrede kendskabet til FN’s Børnekonvention i Grønland. Gennem konkrete initiativer har MIO været med til at sætte ord på børn og unges virkelighed i Grønland og lært dem, at det er deres ret at blive inddraget i alle beslutninger, der vedrører deres liv.
UNICEF Prisen 2022 går altså til en aktør, der gennem mange år har været med til at gøre en forskel, understreger Jesper Lok, forperson i UNICEF Danmarks bestyrelse.
”MIOs arbejde har gjort en konkret forskel for rigtig mange børn og unge i Grønland. I har givet børn og unge en stemme – og I har lært dem, at deres mening er lige så vigtig som de voksnes. Som bestyrelse synes vi, at det fortjener at blive hædret,” siger Jesper Lok:
Aviâja Egede Lynge har som Børnetalsmand repræsenteret MIO siden 2015. Hun er glad og stolt over prisen:
”Det rører mig, at det er en pris fra UNICEF, fordi vi arbejder for samme formål. Det er meget overraskende og meget stort. Det er vigtigt, at vi anerkender hinanden, og det viser denne pris,” siger Aviâja Egede Lynge.
Også Maliina Abelsen, programchef for UNICEF i Grønland, glæder sig over valget af årets prismodtager:
”MIO har i den grad været med til at sætte fokus på børns forhold og rettigheder i Grønland. I formår igen og igen at gøre opmærksom på vigtigheden af børns rettigheder og levere indsatser, der er solide og aktuelle – og som henvender sig til både børn, unge, voksne og institutioner,” siger Maliina Abelsen i motivationen.
Maliina Abelsen roser desuden MIO for at inddrage børnene og de unge – også når emnerne er svære. En tilgang hun beskriver som både modig og imponerende.
Ekstraordinær indsats
UNICEF Danmarks bestyrelse uddeler hvert år UNICEF-prisen til en person, en organisation eller en virksomhed, der gennem en årrække har ydet en ekstraordinær indsats for børn i Danmark eller internationalt.
UNICEF-Prisen er tidligere blevet overrakt til Per Schultz Jørgensen for at vie sit arbejdsliv til børns ret til omsorg og deltagelse, til DR Ultra for deres nyhedsformidling til børn, og senest til Fridays for Future for deres arbejde med at sikre børn og unge en stemme klimadebatten.
Kontakter
Line KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkBilleder

Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
