UNICEF lancerer podcast med Maria Jencel om ligestilling
30.8.2022 12:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Håndkøbsmedicin er doseret efter størrelsen på en gennemsnitlig mand, ligesom mobiltelefoner er designet til store mandehænder, og stemmestyrede tjenester ikke hører efter, hvis du er kvinde.
Sådan lyder et par af eksemplerne på, hvordan kvinder er blevet gjort usynlige i indretningen af vores samfund. Alle stammer de fra bestselleren Usynlige Kvinder af den britiske forfatter og feministiske aktivist Caroline Criado Perez, og det er hendes studier, en ny podcast med Maria Jencel i værtsrollen, tager afsæt i.
”Jeg er megastolt af De Usynlige Kvinders Klub, som er blevet en både spændende, vigtig, sjov og absolut lytteværdig podcast. Min drøm er, at vi alle bliver mere bevidste om de udfordringer og den uretfærdighed kvinder både herhjemme og ude i verden stadigvæk står overfor. Men allervigtigst - hvad vi kan gøre ved det. Jeg har selv fået flere åbenbaringer under optagelserne, og er blevet inspireret til, hvad jeg og vi kan gøre, og jeg håber, at det samme vil gælde for lytterne – som der forhåbentlig bliver mange af,” siger Maria Jencel.
Podcasten er produceret i samarbejde med UNICEF Danmark ud fra devisen, at taler vi ikke om de fortsatte ligestillingsproblemer i et land som Danmark, hvordan skal vi så tale kvinders sag i resten af verden?
”I UNICEF bliver vi hver dag konfronteret med de konsekvenser, ulighed mellem køn har for piger og kvinders tryghed, sundhed og mulighed for at skabe sig en god fremtid. De Usynlige Kvinders Klub er med til at understrege, at ulighed ikke kun er noget, vi ser på fjerne breddegrader, det kommer også til udtryk i for eksempel statistikker om færdselsuheld og overgreb herhjemme. Og det, synes vi, er vigtigt at tale højt om, så vi med autoritet kan tage ud i verden og fortsætte vores vigtige arbejde for børn og kvinders rettigheder,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
På verdensplan bruger piger 54 pct. mere tid på ulønnet arbejde i hjemmet end drenge. Og næsten dobbelt så mange piger som drenge i alderen 15-19 år går ikke i skole eller på arbejde. UNICEF arbejder aktivt for at mindske den ulighed ude i verden. Blandt andet ved at kæmpe for pigers ret til skolegang, sørge for ordentlige hygiejneforhold til menstruerende og ved at hjælpe lokalsamfund med at omdefinere kønsstereotyper og rykke ved magtrelationen mellem mænd og kvinder.
I hvert afsnit inviterer Maria Jencel en gæst i studiet, og sammen belyser de skævhederne, endevender uretfærdigheden og peger på løsningerne. For der er heldigvis masser af gode løsninger på, hvordan vi begrænser ulighed mellem køn – men det starter med at italesætte problemerne:
”De Usynlige Kvinders Klub sætter spot på nogle svært urimelige forhold, som de færreste af os er bevidst om. Et af de eksempler, jeg hiver frem i podcasten, er, at bilfabrikanter kun tester sikkerhedsseler på mandedukker. Det betyder, at kvinder oftere får piskesmæld. Det virker absurd, men det er ikke desto mindre en praksis, der vil fortsætte, hvis ikke vi taler om det. Den samtale, som Maria og UNICEF har taget initiativ til, er altså både vigtig og nødvendig for vores samfundsudvikling”, siger Astrid Haug, der udover at medvirke i podcasten er kommunikationsekspert og bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark.
De foreløbigt seks afsnit af podcasten er fra på torsdag tilgængelige på alle podcastplatforme – herunder Itunes, Spotify og Podimo, derudover kan den findes på UNICEFs hjemmeside: www.unicef.dk/deusynligekvindersklub
Kontakter
Lise VejnøSenior Campaign ManagerUNICEF Danmark
Tlf:+45 61 67 45 66LVejno@unicef.dkLine KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

