UNICEF beder om historisk stort beløb for at kunne hjælpe verdens børn
7.12.2021 15:30:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Behovet for hjælp til verdens børn er historisk højt. Sådan lyder det fra FN’s børneorganisation UNICEF; der i dag udsender den største nødhjælpsappel i organisationens 75 års levetid.
I alt beder UNICEF verdenssamfundet om 62 milliarder kroner (9,4 milliarder USD). Med pengene vil man i 2022 yde humanitær bistand til 327 millioner mennesker – herunder 177 millioner børn – i 145 lande.
Appellen for det kommende år er næsten en tredjedel (31 procent) større end nødhjælpsbehovet for 2021, og årsagen til stigningen skal findes flere steder:
”Millioner af børn verden over lider under konflikter og ekstremt vejr. Og som Covid-19-pandemien nærmer sig sit tredje år, bliver børnenes situation endnu værre med vaklende økonomier, voksende fattigdom og stigende ulighed som følge. Det er som altid de børn, der allerede lever i kriser, der bliver hårdest ramt. De har brug for akut hjælp,” siger Jakob Colville-Ebeling, kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark.
Største appel for et enkelt land nogensinde
Afghanistan er et af de steder, hvor behovet for hjælp er størst. 13 millioner børn i landet er i akut nød. Herunder 1 million børn, der er i risiko for alvorlig akut fejlernæring, samtidig med at landets sundhedssystemer står på randen af kollaps. For at kunne hjælpe efterspørger UNICEF 13 milliarder kroner – den største enkellandsappel nogensinde.
”Afghanistan var i forvejen et af de farligste lande at vokse op i – og efter magtskiftet i landet er situationen blevet endnu mere usikker for børnene. Samtidig er Afghanistan et af de lande i verden, hvor børn er i højst risiko for at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, fordi de i forvejen er sårbare og har begrænset adgang til basale rettigheder som rent vand, uddannelse, beskyttelse og sundhedsydelser”, siger Jakob Colville-Ebeling.
Foruden nødhjælpen til Afghanistan, kræver det også store summer at drive arbejdet med at skaffe alle lande adgang til covid-19-vacciner, test og pleje (ACT-A faciliteten, herunder COVAX-samarbejdet) samt indsatsen for at hjælpe syriske flygtninge. Her beder UNICEF om hhv. 6165 millioner kroner og 6013 millioner kroner.
Hvis det globale indsamlingsmål bliver indfriet med hjælp fra partnere, privatpersoner og regeringer, planlægger UNICEF i 2022 nå:
- 7,2 millioner børn med behandling for alvorlig akut underernæring
- 77,1 millioner børn med formel eller ikke-formel uddannelse, herunder tidlig læring
- 53,4 millioner mennesker med adgang til rent vand til drikke- og husholdningsbehov
- 62,1 millioner børn med mæslingevaccinationer
- 27,9 millioner børn og omsorgspersoner med psykosocial støtte og programmer målrettet bedre mental sundhed
- 21,3 millioner børn og kvinder med indsatser, der forebygger eller afbøder konsekvenserne af kønsbaseret vold
- 51,9 millioner mennesker med sikre og tilgængelige kanaler til at anmelde seksuel udnyttelse og misbrug fra hjælpearbejdere
- 23,6 millioner husstande med kontant hjælp
Kontakter
Julie KauffmannPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:23711864Tlf:21610119jrkauffmann@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

