UNICEF-ambassadør David Beckham står i front for ny vaccinekampagne
26.4.2021 13:58:48 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

I en video, der netop er blevet offentliggjort i anledning af FN’s vaccinationsuge, som markeres fra i dag, opfordrer superstjernen David Beckham voksne til at tage i mod COVID-19-vaccinen. Samtidig opfordrer han forældre til at sikre sig, at deres børn modtager de rutinevaccinationer, der kan beskytte dem mod alvorlige sygdomme som difteri, mæslinger og polio.
Om kampagnen siger David Beckham blandt andet:
“Vacciner er med til at redde millioner af liv hvert eneste år. Alligevel er der sørgeligt mange børn verden over, der ikke modtager de livsvigtige vacciner, de har brug for. COVID-19-pandemien har mindet os om, hvor vigtigt og afgørende det er for vores dagligdag, at vi har mulighed for at udvikle og anvende vacciner. For vacciner virker! Derfor er jeg stolt af at være med til at markere verdens vaccinationsuge og opfordre forældre til at lade sig selv og deres børn vaccinere,” siger David Beckham.
Frem til slutningen af april vil UNICEFs partnere A shot at life og Bill og Melinda Gates Fonden donere 1 dollar for hvert et like, hver en deling eller hver en kommentar på sociale medier, hvor UNICEF er nævnt sammen med hashtagget #VaccinesWork. På den måde er håbet, at både sundhedspersonale og den brede offentlighed vil være online fortalere for vacciner.
”Efter et år med nedlukninger, tomme klasseværelser, afbrudte vaccinationsprogrammer, virtuelle fødselsdage og aflyste familiemiddage er mennesker over hele verden nu begyndt at modtage COVID-19-vacciner. Pandemien har, som David Beckham siger i det nye kampagnemateriale, været en vigtig påmindelse om, hvor stor en rolle vacciner generelt spiller for vores udfoldelsesmuligheder. COVID-19-vacciner er simpelthen det bedste redskab, vi har, til at vende retur til det liv, vi kender og savner,” siger generalsekretær i UNICEF Danmark Karen Hækkerup.
Hvert eneste år er der 14 millioner børn verden over, der ikke modtager deres rutinevaccinationer. Hovedparten af de børn lever i fjerntliggende landdistrikter, i konfliktzoner eller i slumkvarterer, hvor der ikke er adgang til basale sundhedsydelser.
Det seneste år har COVID-19-pandemien gjort situationen endnu værre. De mange nedlukninger og afbrydelser i forsyningsskæder risikerer at forårsage en uhyggelig stigning i dødsfald blandt børn, der kunne have været forebygget med vacciner.
”Det er vigtigt at få spredt budskabet om, at vacciner virker. Og det glæder mig, at så prominente stemmer som David Beckham vil hjælpe med det. Jo flere voksne der vaccineres mod COVID-19, des tryggere hverdag får vi skabt for alle verdens børn. COVID-19-pandemien har desuden skabt udbrud af andre sygdomme, og det skal vi have under kontrol. Ingen børn skal dø af sygdomme, der kunne have været forebygget med en vaccine,” siger Karen Hækkerup.
FN’s vaccinationsuge markers hvert år den sidste uge af april.
Kontakter
Pressemedarbejder Line Kørner. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

