Unges politiske holdninger og engagement skal under lup
Mange unge er optagede af klimadagsordenen og bakker op om den bevægelse, der er opstået omkring den strejkende, svenske skolelev Gretha Thunberg. Derfor kunne man måske godt tro, at danske unge er blevet mere aktivistiske. Men er de det? Det skal lektor i pædagogisk sociologi Jonas Lieberkind fra DPU, Aarhus Universitet undersøge. Han har netopmodtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet "From politics to post-politics: Young people's engagement in a new political era".
I projektet skal han forsøge at blive klogere på, hvad der kendetegner de unges tanker om politik og kaste lys over, hvilke motiver der ligger bag deres handlinger - eller fravær af handlinger.
”Den seneste internationale, kvantitative undersøgelse af unges politiske dannelse, ICCS 2016, viste, at danske unge i stigende grad engagerer sig i politiske og sociale problemstillinger. De ved rigtig meget om demokrati, de følger med i politik, og de synes, det er vigtigt at stemme ved valgene. De diskuterer også gerne politik i skolen og med venner og familie. Men samtidig viste undersøgelsen, at danske unge ligger i bunden, når det handler om at involvere sig i protester og lignende politiske aktiviteter. Det ser altså ud til, at de sætter mindre handling bag ordene, end unge i andre lande gør, og det er blandt andet det skisma, vi gerne vil undersøge nærmere,” siger Jonas Lieberkind.
De unge har holdninger på tværs af ideologier
Jonas Lieberkinds tidligere forskning peger på, at de unge er præget af en 'post-politisk ånd'. Det vil sige, at de, i stedet for at placere sig på den traditionelle venstre- eller højrefløj, finder svar på samfundsmæssige udfordringer andre steder, blandt andet i moralske diskurser, i videnskaberne, i enkeltsagernes interne logik og i de lokale og globale fællesskaber, som de indgår i.
”Mange unge har holdninger og er optagede af udfordringer, som går på tværs af de politiske ideologier. Det giver egentlig god mening – jeg tror, det blandt andet hænger sammen med, at der ikke er så stor forskel på de ledende partier i dag, og at der langt hen ad vejen er konsensus om de store politiske dagsordener,” siger han.
Et eksempel er de unges interesse for klima. Her er de mere optagede af forskning og evidens end af partipolitik og ideologi.
”Den Grønne Studenterbevægelse, som er skabt af unge, og som blandt andet har organiseret klimastrejker i Danmark, er ikke en bevægelse, der er politisk eller ideologisk i klassisk forstand. Her kan du godt gå ind for fx lavere skatter og samtidig kæmpe for klimaet,” siger han og tilføjer, at de unge er med i bevægelsen af forskellige grunde. En del af de unge fokuserer på strukturelle problemer, mens nogle er med af personlige grunde, for eksempel på grund af angst for klimaforandringer.
Et andet eksempel kunne være køn. Det er en problematik, der i høj grad optager de unge, men ikke nødvendigvis som en ideologisk strid, hvor den unge enten står på den ’progressive’ eller den ’reaktionære’ side, som man kender det fra tidligere generationer.
”Mange unge går ind for mangfoldighed, når man spørger dem. Men når man undersøger det nærmere, er de fleste faktisk bemærkelsesværdigt konventionelle i forhold til kønsroller. Mange er traditionelt ’pigede’ og ’drengede’, men samtidig er de ofte accepterende og åbne over for mangfoldige måder at ’gøre køn’ på. Det er en interessant dobbelthed,” siger Jonas Lieberkind.
Vil følge den unge generations politiske dannelse over tid
For at få indsigt i, hvordan de unges politiske identitet dannes over tid, vil Jonas Lieberkind med hjælp fra en post. doc. interviewe 60-70 unge mennesker fordelt på to aldersgrupper: En gruppe 19-årige, som lige er blevet myndige, og en gruppe 26-årige, som er i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derudover vil de anvende datamaterialet fra den internationale undersøgelse ICCS, som i 2009 og 2016 undersøgte de samme to generationer, da de var 14 år.
”I ICCS undersøger vi de unges politiske dannelse i en tidlig fase af deres ungdom, hvor de endnu ikke har fået stemmeret, og hvor de til en vis grad deler et fælles grundlag i form af daginstitution og grundskole. De forskellige sociale baggrunde og politiske overbevisninger får større gennemslagskraft senere. Derfor har vi valgt at interviewe 19-årige, der er i gang med forskellige uddannelser – eller slet ingen - og 26-årige, som har henholdsvis akademiske og faglærte jobs, og en gruppe, som ikke er i arbejde. På den måde kan vi undersøge de unges politiske dannelse både sociologisk og i et dannelsesperspektiv,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Jonas Lieberkind
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
Mail: lieberkind@edu.au.dk
Telefon: 2818 8362
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum