Aarhus Universitet: Arts

Unges politiske holdninger og engagement skal under lup

Del

Et nyt DPU-forskningsprojekt, som netop har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal undersøge politiske motiver, forståelser og handlinger blandt danske unge. Det skal gøre os klogere på de unges politiske dannelse og måder at være politiske på.

Mange unge er optagede af klimadagsordenen og bakker op om den bevægelse, der er opstået omkring den strejkende, svenske skolelev Gretha Thunberg. Derfor kunne man måske godt tro, at danske unge er blevet mere aktivistiske. Men er de det? Det skal lektor i pædagogisk sociologi Jonas Lieberkind fra DPU, Aarhus Universitet undersøge. Han har netopmodtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til projektet "From politics to post-politics: Young people's engagement in a new political era".

I projektet skal han forsøge at blive klogere på, hvad der kendetegner de unges tanker om politik og kaste lys over, hvilke motiver der ligger bag deres handlinger - eller fravær af handlinger.

”Den seneste internationale, kvantitative undersøgelse af unges politiske dannelse, ICCS 2016, viste, at danske unge i stigende grad engagerer sig i politiske og sociale problemstillinger. De ved rigtig meget om demokrati, de følger med i politik, og de synes, det er vigtigt at stemme ved valgene. De diskuterer også gerne politik i skolen og med venner og familie. Men samtidig viste undersøgelsen, at danske unge ligger i bunden, når det handler om at involvere sig i protester og lignende politiske aktiviteter. Det ser altså ud til, at de sætter mindre handling bag ordene, end unge i andre lande gør, og det er blandt andet det skisma, vi gerne vil undersøge nærmere,” siger Jonas Lieberkind.

De unge har holdninger på tværs af ideologier

Jonas Lieberkinds tidligere forskning peger på, at de unge er præget af en 'post-politisk ånd'. Det vil sige, at de, i stedet for at placere sig på den traditionelle venstre- eller højrefløj, finder svar på samfundsmæssige udfordringer andre steder, blandt andet i moralske diskurser, i videnskaberne, i enkeltsagernes interne logik og i de lokale og globale fællesskaber, som de indgår i.

”Mange unge har holdninger og er optagede af udfordringer, som går på tværs af de politiske ideologier. Det giver egentlig god mening – jeg tror, det blandt andet hænger sammen med, at der ikke er så stor forskel på de ledende partier i dag, og at der langt hen ad vejen er konsensus om de store politiske dagsordener,” siger han.

Et eksempel er de unges interesse for klima. Her er de mere optagede af forskning og evidens end af partipolitik og ideologi.

”Den Grønne Studenterbevægelse, som er skabt af unge, og som blandt andet har organiseret klimastrejker i Danmark, er ikke en bevægelse, der er politisk eller ideologisk i klassisk forstand. Her kan du godt gå ind for fx lavere skatter og samtidig kæmpe for klimaet,” siger han og tilføjer, at de unge er med i bevægelsen af forskellige grunde. En del af de unge fokuserer på strukturelle problemer, mens nogle er med af personlige grunde, for eksempel på grund af angst for klimaforandringer.

Et andet eksempel kunne være køn. Det er en problematik, der i høj grad optager de unge, men ikke nødvendigvis som en ideologisk strid, hvor den unge enten står på den ’progressive’ eller den ’reaktionære’ side, som man kender det fra tidligere generationer.

”Mange unge går ind for mangfoldighed, når man spørger dem. Men når man undersøger det nærmere, er de fleste faktisk bemærkelsesværdigt konventionelle i forhold til kønsroller. Mange er traditionelt ’pigede’ og ’drengede’, men samtidig er de ofte accepterende og åbne over for mangfoldige måder at ’gøre køn’ på. Det er en interessant dobbelthed,” siger Jonas Lieberkind.

Vil følge den unge generations politiske dannelse over tid

For at få indsigt i, hvordan de unges politiske identitet dannes over tid, vil Jonas Lieberkind med hjælp fra en post. doc. interviewe 60-70 unge mennesker fordelt på to aldersgrupper: En gruppe 19-årige, som lige er blevet myndige, og en gruppe 26-årige, som er i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derudover vil de anvende datamaterialet fra den internationale undersøgelse ICCS, som i 2009 og 2016 undersøgte de samme to generationer, da de var 14 år.

”I ICCS undersøger vi de unges politiske dannelse i en tidlig fase af deres ungdom, hvor de endnu ikke har fået stemmeret, og hvor de til en vis grad deler et fælles grundlag i form af daginstitution og grundskole. De forskellige sociale baggrunde og politiske overbevisninger får større gennemslagskraft senere. Derfor har vi valgt at interviewe 19-årige, der er i gang med forskellige uddannelser – eller slet ingen - og 26-årige, som har henholdsvis akademiske og faglærte jobs, og en gruppe, som ikke er i arbejde. På den måde kan vi undersøge de unges politiske dannelse både sociologisk og i et dannelsesperspektiv,” siger han.

Nøgleord

Kontakter

Jonas Lieberkind
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
Mail: lieberkind@edu.au.dk
Telefon: 2818 8362

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Læs mere om DPU

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nyt forskningsprojekt kan være med til at forudsige successen bag litterære værker24.9.2020 12:24:12 CESTPressemeddelelse

I et nyt forskningsprojekt skal kunstig intelligens beriges med forskning inden for litteraturvidenskaben. Formålet er at give en bedre forståelse af litterær kvalitet og dermed skabe et mere kvalificeret system til at vurdere litterære værker til gavn for både forlæggere, forfattere, bibliotekarer samt forskere. Projektet er støttet af VELUX-Fonden med 5.343.544 kroner.

Skolen har brug for reflekterende praktikere22.9.2020 14:48:26 CESTPressemeddelelse

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Magasinet Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Stærke sociale og faglige fællesskaber er nøglen til gymnasieelevers trivsel14.9.2020 13:13:46 CESTPressemeddelelse

I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på unges trivsel og mistrivsel, og flere undersøgelser peger på bekymrende trivselsproblemer blandt de unge. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på elevtrivsel i gymnasiet. Følelsen af at høre til på sit gymnasie og gode relationer til lærerne og de andre elever er afgørende for trivslen – ikke blot socialt, men også fagligt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum