Ungeklimarådet lancerer anbefalinger om fremtidens grønne uddannelser
5.4.2023 10:01:23 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Ungeklimarådet mener, at det er afgørende, at undervisningen udvikles i en grøn retning, så den fremtidige arbejdsstyrke er rustet til at løse klimaudfordringerne.
Forperson i Ungeklimarådet Nadia Gullestrup Christensen siger:
“Vi skal gøre op med de kendte uddannelsesmotorveje og have mere diversitet i det, vi lærer på uddannelserne. Det vil medføre nye innovative klimaløsninger til både hverdagens og samfundets klimadilemmaer. For at få det skal vi have et anderledes og grønnere uddannelsessystem, hvor vi bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne og resten af samfundet”.
(1) På folkeskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet bl.a., at fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal repræsenteres i folkeskolens bekendtgørelse på lige fod med dansk kultur og historie, og at alle lærere skal efteruddannes, så de er bedre rustet til at inddrage klima og miljø i undervisningen. Rådet anbefaler også, at teknologiforståelse indføres som selvstændigt fag i folkeskolen. Faget skal bl.a. sætte fokus på, hvordan digital teknologi kan bidrage til den grønne omstilling.
(2) På erhvervsskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der investeres i at tiltrække nye elever og at fastholde nuværende elever. Mange erhvervsuddannelser spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Rådet anbefaler bl.a., at erhvervspraktikken og uddannelsesvejledningen i folkeskolen får et større fokus på grønne erhvervsuddannelser. Der bør også investeres i nye, grønne teknologier på erhvervsskolerne, og på skolehjemmene skal der være flere faglige arrangementer om grøn omstilling. Derudover foreslår Ungeklimarådet, at det skal være muligt at tage et klima-sabbatår, hvor man kan arbejde med eksempelvis at lægge fjernvarmerør, hvilket skal give et halvt års merit på relevante erhvervsuddannelser.
(3) På universitetsområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der skabes et stærkere samarbejde med erhvervslivet. Det skal gøres ved at lave en virksomhedsbank med grønne virksomheder, som er interesserede i at modtage praktikanter og projektskrivende studerende. Der skal holdes flere gæsteforelæsninger med personer fra grønne virksomheder og afholdes case-competitions om bæredygtighed. Derudover skal der gives bedre muligheder for at arbejde med problemstillinger inden for grøn omstilling på tværs af fakulteter, universiteter, uddannelsesniveauer og lande.
”Ungeklimarådets anbefalinger er et vigtigt indspark i vores klimapolitik, fordi den danske ungdom har et andet perspektiv og derfor andre idéer til, hvordan vi skal tackle klimaudfordringerne. Jeg ser derfor frem til at drøfte de konkrete anbefalinger om uddannelserne med Ungeklimarådet i april – og til at dele dem med resten af regeringen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Læs anbefalingerne her.
Ungeklimarådets anbefalinger er rettet mod klima-, energi- og forsyningsministeren, folkeskolerne, erhvervsskolerne og universiteterne, erhvervslivet og private interessenter.
For uddybning og pressehenvendelse kan Ungeklimarådet kontaktes via kontaktperson i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Sofia Hemmingsen på sofhe@kefm.dk. Forperson Nadia Gullestrup kan kontaktes på +45 3135 7903.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
Nye, højere klimamål i høring19.2.2026 09:27:41 CET | Pressemeddelelse
Lovforslag om ændring af klimaloven er netop sendt i høring. Det indeholder 2035-målet på 82 pct., fremrykning af mål for klimaneutralitet samt et nyt mål for 110 pct. reduktion senest i 2050.
På vej mod vådere vejr: Klimatilpasningsordning forlænges16.2.2026 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Et voldsommere og vådere vejr ligger i kortene for Danmark. Regeringen ønsker derfor at forlænge den ordning, der gør det muligt for kommuner at færdiggøre visse større klimatilpasningsprojekter, som er på tegnebrættet.
Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet5.2.2026 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
