Ungefællesskaber baner vejen for grønne initiativer i Thy
URT (Ungdomsrådet Thy), GRO SELV og Nordic Food College forener kræfterne for at sætte fokus på bæredygtighed og ungeinddragelse i Thy. Det kan du for første gang opleve d. 10. juni til URTs sommerfest, hvor de tre arrangører er gået sammen om deres fælles mål: at involvere lokale unge i meningsfulde fællesskaber og grønne metoder. På de unges egne præmisser.

Ungefælleskabet GRO SELV arbejder for at give plads til unges grønne og kreative drømme i hele Danmark. Men det kan de ikke gøre alene. Derfor er de gået sammen med Ungdomsrådet Thy (URT), som har over 27 års erfaring med at skabe arrangementer for unge i Thy og Nordic Food College, en helhedsuddannelse der samler landbrug og fødevarer under samme tag for elever, som er interesserede i mad – fra produktionen til spisebordet.
"Vi er dedikerede til at inspirere og skabe forandring for en mere bæredygtig levevis. Ved at eksperimentere med cirkulært forbrug, plantebaseret mad og lokale samarbejder ønsker vi at vise, at en bæredygtig livsstil er spændende og tilgængelig for alle," siger Marie Cancel, studentermedarbejder i GRO SELV, som er støttet af Tuborgfondet, og en del af den grønne tænketank CONCITO.
Samarbejdet kan for første gang opleves til URTs Sommerfest d. 10. juni, hvor livemusik, dans og dj’s kan nydes sammen med et klimavenligt måltid. Her vil eleverne fra Nordic Food College servere den klassiske burger i en 100% plantebaseret udgave. De vil forkæle smagsløgene med sæsonbetingede råvarer, dyrket lokalt og vise, hvordan bæredygtighed og kulinarisk ekspertise går hånd i hånd.
"Vi er begejstrede for at være en del af dette spændende arrangement og bidrage med vores ekspertise inden for sundhed og madlavning," siger Mette Skydt Jensen, uddannelsesleder hos Nordic Food College. "Ved at lære eleverne om hele værdikæden fra jord til bord ønsker vi at udklække en ny generation af madentusiaster, der forstår betydningen af lokale, klimavenlige råvarer og kvalitetsmad."
Sommerfesten foregår i URT's hyggelige gård, som vil være fyldt med live-musik fra jazz-bandet Guddu, DJ-trioen Mac & Lovin', DJ Johannes Nysted og Danmarks nye alternative pophåb og multi-instrumentalist IVER.
URT er stolte over at være vært for denne sommerfest. "Vi vil skabe et fedt ungemiljø i Thy," siger Mathilde Emelie Hajen Olesen, tidligere forkvinde og nuværende bestyrelsesmedlem i URT. "Denne sommerfest er endnu et eksempel på vores dedikation til at skabe en levende og inkluderende ungdomskultur i vores område."
Hvis du er interesseret i at se, hvordan ungeinddragelse og bæredygtighed spiller sammen, eller bare er til live-musik og lækker mad, så sæt kryds i kalenderen, tag venner og familie under armen og duk op i URT huset, på Plantagevej 18C, 7700 Thisted, d. 10. juni kl 17. Festen er åben for alle og koster 50 kroner for medlemmer og 80 kroner for ikke-medlemmer. Følg dette link
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Grønne fællesskaber spirer frem i hele landet22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I hele landet har unge udviklet nye måder at integrere klima og bæredygtighed i deres hverdag gennem fællesskaber, der skaber engagement og forandring.
I Odense skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Odense har unge kombineret håndværk, landbrug og madlavning for at inspirere til klimahandling.
På Lolland skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Maribo har unge kombineret musik, genbrug og upcycling for at inspirere til klimahandling.
I Helsingør skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Helsingør har unge kombineret kunst, genbrug og upcycling for at inspirere til klimahandling.
I Aalborg skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Aalborg har unge kombineret kunst og tøj for at inspirere til klimahandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum