I 8. klasse ser ikke-vestlige indvandrere og efterkommere meget anderledes på det at tage en ungdomsuddannelse end deres skolekammerater med dansk baggrund: Fx betragter de i langt højere grad en ungdomsuddannelse som nødvendigt for et godt liv, de ser mere frem imod at begynde på en uddannelse, og de vil gerne i gang så hurtigt som muligt og ikke i samme grad på efterskole, som mange unge med dansk baggrund ellers har planer om.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.  

Den peger også på, at unge med ikke-vestlig baggrund oplever at være mere motiveret for skolearbejdet end unge med dansk baggrund, ligesom de har mere faglig selvtillid, og vurderer egne samarbejdsevner og vedholdenhed bedre end unge med dansk baggrund.

Det er interessant, siger chefkonsulent Anne Sophie Madsen:

”Selv om unge med ikke-vestlig baggrund er meget fokuserede på uddannelse og har mere faglig selvsikkerhed end de unge med dansk baggrund, er der jo samtidig markant flere unge med ikke-vestlig baggrund, der erklæres ikke-uddannelsesparate, ligesom de generelt får dårligere resultater i de nationale tests og til eksamen. Det er et paradoks, at de unge på den ene side har viljen og selvtilliden, men på den anden side klarer sig dårligere og dermed møder nogle store barrierer i skolesystemet”.  

Får meget ud af at tale med en vejleder

Forældre har generelt en stor betydning for unge, når de overvejer valget af ungdomsuddannelse. 35 % af de unge med ikke-vestlig baggrund oplever, at deres forældre har forventninger til, hvad de skal, mens det kun gælder for 14 % de unge med dansk baggrund.

Rigtigt mange unge med ikke-vestlig baggrund oplever også, at de får et stort udbytte af samtaler med en UU-vejleder eller en lærer om deres fremtidige uddannelse og job. 79 % af dem oplever, at de i høj eller nogen grad er blevet hjulpet af en vejleder, 74 % at de er blevet hjulpet af en lærer, mens det samme gælder for henholdsvis 57 % og 52 % af de unge med dansk baggrund.

”For mange unge med ikke-vestlig baggrund gælder det, at deres familier har mindre indblik i uddannelsessystemet, og måske mangler et realistisk billede af den unges muligheder. Derfor kan sparring med en vejleder eller en lærer, der både kender systemet og den unge godt, være utroligt værdifuldt i den proces, der skal føre de unge med ikke-vestlig baggrund godt videre,” siger Anne Sophie Madsen.

Sådan har vi gjort

Analyserne bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et repræsentativt udvalg af 8.-klasser på grundskoler (privatskoler, friskoler og folkeskoler) i Danmark fra marts-maj 2017.

I alt 7939 unge er inviteret til at deltage, og 68 % har svaret. Af de 5397 deltagende unge er 435 unge med ikke-vestlig baggrund, mens 4751 har dansk baggrund. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet til registerdata fra Danmarks Statistik. En repræsentativitetsanalyse viser, at undersøgelsen er repræsentativ for både danske og ikke-vestlige unge med hensyn til en række socio-demografiske baggrundsfaktorer som fx forældres uddannelse og indkomst.

Baggrund for undersøgelsen

• Ca. 8,5 % af den danske befolkning har i dag ikke-vestlig baggrund.
• Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2015 er der store forskelle i det faglige niveau i grundskolen for elever med dansk baggrund og ikke-vestlig baggrund
• Markant flere unge med ikke-vestlig baggrund vurderes ikke-uddannelsesparate set i forhold til unge med dansk baggrund.