Unge bekymrer sig mest om klimaet
17.3.2019 06:00:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Danskerne bekymrer sig i stigende grad om klimaet, der også står til at blive et af de helt store temaer til det kommende folketingsvalg. Men der er især én gruppe i befolkningen, hvor klimakrisen for alvor har brændt sig fast. Nemlig de unge, hvor mere end hver fjerde enten er ’meget bekymret’ eller ’bekymret’ for klimaforandringerne, viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA. Resten af befolkningen ligger marginalt under.
»De unge i dag er alt andet end en generation af forkælede og dovne individer uden interesse for samfundet, som de nogle gange bliver beskyldt for. Det beviste fredagens klimastrejke også. Vores undersøgelse understreger, at den næste generation tager vor tids store udfordringer gravalvorligt. Og med rette – for klimaet kan ikke vente, det kræver handling nu, hvis vi skal mindske skaderne på vores klode. Vi skal derfor tage den unge generations bekymring alvorligt. Det er dem, der skal arve kloden, og det kræver handling fra alle generationers side,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.
IDA har lavet en energivision, der kan sikre, at Danmark giver sit bidrag til FN’s klimamål. Ifølge den skal vi nytænke hele vores transportsektor, der ikke kun tæller personbiler, men også inkluderer den kollektive trafik, gods- og flytransport. For det andet skal vi energirenovere vores samlede bygningsmasse og endelig skal vi investere massivt i vedvarende energi. Et af de helt store temaer til det kommende folketingsvalg bliver også klimaet. Derfor mener Thomas Damkjær Petersen, at klimabekymringerne bør få folketingets partier til at handle nu.
»Meget tyder på, at især de unge sætter deres kryds ved et parti, der tager klimaudfordringen alvorligt. For menneskets fremtid står på spil, og vi bliver alle nødt til at sætte turbo på nu for at indrette et samfund, vi kan være vores børn og børnebørn bekendt. Jeg har heldigvis en kæmpe tiltro til den kommende generation, når det kommer til handlekraft i forhold til klimakrisen,« siger han.
Nøgleord
Kontakter
Tina Splidsboel, presserådgiver, IDA - tlf. 60 666 700
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

