Undgå madspild og mavepine i påsken
3.4.2023 10:22:03 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Påsken rimer på laks, æggesalat og lune frikadeller, men ofte overvurderer vi, hvor meget vores gæster kan sætte til livs, når vi samles om påskebordet.
- Det er oplagt at spise resterne fra påskefrokosten dagen efter, fryse dem ned eller trylle dem om til nye retter. Men det er vigtigt at behandle madresterne korrekt, så man ikke risikerer at blive syg af madbakterier, som kan formere sig hurtigt i det tidsrum, maden står på spisebordet, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Bente Holst.
Her får du Fødevarestyrelsens fem råd til at undgå madspild og mavepine i påsken:
1. Kig i skabene, før du handler
Start med at se efter, hvad du har i køleskabet og i fryseren, og planlæg menuen ud fra dét. Det forhindrer, at du køber varer, du har i forvejen
2. Lad retterne afløse hinanden
Undgå at sætte al maden ind på bordet på én gang. Lad serveringerne afløse hinanden, så alle retterne ikke står på bordet samtidig. Server f.eks. fisken først og stil den på køl igen, så snart dine gæster er færdige med at spise den ret. Så sikrer du, at sundhedsskadelige bakterier ikke får lov at udvikle sig.
3. Vær særligt opmærksom på fisk og skiveskåret pålæg
I røget laks, gravad laks og skiveskåret kødpålæg er der gunstige betingelser for, at bakterier kan udvikle sig. Disse retter skal på køl igen så hurtigt, som muligt, hvis du vil spise dem dagen efter. En god tommelfingerregel er, at retterne ikke skal stå på bordet længere end to timer.
4. Server varme retter rygende varme – og varm eventuelle rester godt igennem dagen efter
Varme retter skal serveres rygende varme (også den lune leverpostej). Du kan godt varme rester af varm mad op igen, hvis resterne ikke har stået for længe på bordet ved stuetemperatur, er sat hurtigt på køl efter servering og bliver varmet godt igennem igen.
5. Gem alle rester, også de små
Husk, at alt i princippet kan fryses ned og bruges igen. Også rester af frisk persille og purløg. Kogte kartofler, pasta og ris kan bruges i salater eller som fyld i supper, æggekager og madtærter. Rugbrødsrester kan rives til ymerdrys, og stumpen af skæreost kan rives, fryses og bruges senere på en pizza eller i bechamelsovs.
Følg Fødevarestyrelsen på Facebook og Instagram for at få flere gode råd til påskens måltider.
Få flere tips og tricks til at minimere madspild her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/madspild
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand22.1.2026 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko23.12.2025 16:39:44 CET | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko18.12.2025 15:09:11 CET | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Fugleinfluenza på ny konstateret - denne gang i et lille hobbyhold ved Mariager17.12.2025 15:53:34 CET | Pressemeddelelse
Der er i år konstateret flere udbrud af fugleinfluenza end i de seneste år. Senest er et hobbyhold ved Mariager blevet smittet. Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en beskyttelses- og restriktionszone i en radius af 3 og 10 km fra et lille hønse- og duehold syd for Mariager, for at begrænse risiko for smittespredning i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum