Fugleinfluenza på ny konstateret - denne gang i et lille hobbyhold ved Mariager
17.12.2025 15:53:34 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Der er i år konstateret flere udbrud af fugleinfluenza end i de seneste år. Senest er et hobbyhold ved Mariager blevet smittet. Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en beskyttelses- og restriktionszone i en radius af 3 og 10 km fra et lille hønse- og duehold syd for Mariager, for at begrænse risiko for smittespredning i området.

En lille besætning med syv fritgående høns samt 19 duer i en voliere er ramt af fugleinfluenza. Alle høns er døde, og duerne er efterfølgende aflivet, som følge af smitte og for at forebyggeyderligere smittespredning.
- Hønsene er sandsynligvis udsat for smitte fra vilde fugle, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie.
Hun understreger, at fjerkræ som holdes i indhegninger større end 40 kvadratmeter skal overdækkes og være sikret mod indflyvning af vilde fugle. Uanset indhegningens størrelse skal dyrenes foder og vand være under tag, så de vilde fugle ikke kan spise med.
Prøver fra Statens Serum Institut har bekræftet, at der var tale om den dødelige og meget smitsomme sygdom højpatogen fugleinfluenza H5N1.
- Det er fortsat vigtigt at alle, der har fugle i deres varetægt har ekstra fokus på god smittebeskyttelse, så vi kan minimere risikoen for smitte med fugleinfluenza. Når vi kommer rundt i landet, er det dejligt at se, at besætningsejere virkelig har taget alle de gode råd til sig og gør en kæmpe indsats for at beskytte deres fugle, siger Mette Kirkeskov Sie
Restriktioner i zonerne
Udbruddet er sket på en ejendom ca. 2,5 km. syd for Mariager. Fødevarestyrelsen har i dag oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en overvågningszone på ti kilometer omkring ejendommen. Der er nu krav om, at alle fjerkræejere inden for zonerne skal registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk, og den kommende tid er det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.
Zonerne bliver ophævet, når Fødevarestyrelsen har gennemført undersøgelser i restriktionszonerne, og risikoen for smittespredning mindsket.
Læs bekendtgørelsen om de nye beskyttelses- og overvågningszoner ved Mariager her
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hver femte grisebesætning kunne ikke blive overbruset med vand22.1.2026 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.
To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko23.12.2025 16:39:44 CET | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko18.12.2025 15:09:11 CET | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Fødevarestyrelsen har beslaglagt omkring 50.000 tons korn hos Danish Agro efter fund af skadedyr, mug og skimmel10.10.2025 16:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Forekomst af mus og rotter, mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose har fået Fødevarestyrelsen til at beslaglægge alt korn på virksomheden. Kornet er uegnet som fødevarer. Fødevarestyrelsen undersøger nu forholdene på andre af Danish Agros lokaliteter.
Hønsebesætning ved Fredericia er ramt af fugleinfluenza8.10.2025 08:06:04 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har konstateret den smitsomme sygdom fugleinfluenza i en besætning med ca. 150.000 høns ved Fredericia. Besætningen aflives onsdag. Udbruddet er det første i en dansk fjerkræbesætning siden april 2025. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum