Arbejdstilsynet

Undgå gennemstyrtning ved tagarbejde

Del

I oktober måned omkom en ung håndværker efter, at han var styrtet igennem et tag og faldet 6 meter ned i forbindelse med, at han skulle udskifte gamle bølgetagplader. Eksemplet er desværre ikke enestående.

”De seneste 3 år har vi haft en del ulykker på baggrund af gennemstyrtning på tage, og heraf har fire af dem været dødsulykker”, siger Lene Teilberg, tilsynschef for bygge og anlæg. ”Ulykkerne sker især ved færdsel på tagplader, der ikke er bæredygtige fx eternitplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader, og især når der er tale om gamle plader på haller med åsekonstruktioner og lignende, som slet ikke er beregnet til at færdes på”, fortsætter Lene Teilberg.

Gennemstyrtning på tagflader kan give alvorlige kvæstelser og i værste fald medføre invaliditet og dødsfald, og derfor skal man altid sikre, at forholdene er i orden, inden man går ud på taget.

Sådan undgår I ulykkerne                                                

Ulykker med gennemstyrtning kan undgås. Gå aldrig direkte ovenpå gamle tagplader uden at etablere sikring mod gennemstyrtning, når lægteafstanden overstiger 46 cm fra overkant til overkant. Ved oplægning af nye plader skal I planlægge arbejdet med inddragelse af leverandørens sikkerhedsanvisninger, så der sikres mod gennemstyrtning og nedstyrtning.  

Tal om, hvordan I kan udføre arbejdet sikkert, og hvilke foranstaltninger mod gennemstyrtning og nedstyrtning, der skal anvendes. 

Risikoen for gennemstyrtning og tilskadekomst kan imødegås fx ved at anvende gangbroer, tagstiger, sikkerhedsnet og taglifte. Det kan ofte være nødvendigt at kombinere flere kollektive sikkerhedsforanstaltninger.  De kollektive foranstaltninger går forud for individuel beskyttelse, men det kan i visse tilfælde være nødvendigt at supplere med egnet individuelt faldsikringsudstyr. Se fx forskellige hjælpemidler på Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i bygge og anlæg  - http://www.bygergo.dk/arbejde-i-hoejden/

Sikring mod nedstyrtning skal i øvrigt ske ved at overdække huller i taget med bæredygtige plader og ved etablere rækværker og tagskærme ved tagets udvendige kanter, eller på andre lige så forsvarlige måder. ”Vi må konstatere, at manglende sikring mod gennemstyrtning stadig er et gennemgående arbejdsmiljøproblem på landets byggepladser, men at ulykkerne kan undgås, når arbejdsgiverne i samarbejde med de ansatte planlægger arbejdet. Jeg vil i den forbindelse også henlede opmærksomheden på Arbejdstilsynets vejledning om fald fra højden ved arbejde på tage”, slutter tilsynschef Lene Teilberg.

Læs mere her:
At-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage

 

Nøgleord

Information om Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø

Kontakt

Lars Flindt Pedersen

Pressechef

72 20 93 94

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse

Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye