Undgå billetsvindel ved sommerens festivaler og koncerter
Højsæsonen for festivaller og koncerter er over os. Efter to års aflysninger under coronapandemien er efterspørgslen på billetter høj, og festival- og koncertsteder melder udsolgt på række. Men overvejer du at købe billetter fra private, skal du være særligt opmærksom, så du undgår at blive snydt.
Mange er ivrige efter at købe videresolgte billetter på nettet. Tanken om at slå hurtigt til på udsolgte billetter er fristende, og det er svindlerne godt klar over.
Tal fra politiets Nationale Center for IT-kriminalitet (NCIK) viser, at politiet fra januar til april i år allerede har modtaget 191 anmeldelser om billetsvindel. Det er en støt stigning fra 2019, hvor politiet i samme periode modtog 131 anmeldelser.
Det er derfor vigtigt, at du slår koldt vand i blodet og tænker dig om, inden du køber billetter fra private på nettet.
”Der er rigtig mange, der gerne vil have fat i billetter til sommerens festivaller og koncerter. Det er svindlerne godt klar over, og de udnytter vores iver og tillid til hinanden. Derfor er det vigtigt at sætte farten ned og tænke sig om, inden man køber billetter fra private, så man undgår at blive snydt. På sikkerdigital.dk har vi samlet gode huskeregler, der kan hjælpe med at afsløre svindel.”
- Marie Wessel, kontorchef for cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen
På sikkerdigital.dk findes der heldigvis flere råd, der kan hjælpe dig til at undgå svindel, hvis du vælger at købe billetter fra private:
- Sælges billetterne væsentligt billigere end andre steder? Det kan være fup, designet af svindlere til at få dig i fælden.
- Vær ekstra opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterlyser billetter i en annonce. Den slags annoncer kan tiltrække svindlere.
- Tjek, om sælgers profil er valideret af handelstjenesten, fx ved at identiteten er bekræftet med NemID/MitID. Hvis ikke, så tjek sælgers navn. Søg på det på Google. Findes det? Og hvad står der?
- Tjek sælgers Facebook-profil – den bør ikke være nyoprettet, have meget få ”venner” eller mangle profilbillede eller andre centrale informationer.
- Tjek, om der er sammenhæng i oplysningerne – fx at der bruges samme navn og billede på tværs af profiler på Facebook, DBA, MobilePay m.m.
Hvis du har været udsat for svindel, skal du kontakte politiet.
Læs mere om svindel ved privat handel på sikkerdigital.dk: https://sikkerdigital.dk/borger/shopper/vaer-opmaerksom-paa-svindlere
Om sikkerdigital.dk
På sikkerdigital.dk findes viden, vejledning og konkrete værktøjer om digital sikkerhed. Bag sikkerdigital.dk står Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen samt en række samarbejdspartnere.
Nøgleord
Billeder
Information om Digitaliseringsstyrelsen
I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Undgå at blive klædt af: Sæt digital ansvarlighed på bestyrelsens dagsorden2.4.2024 09:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen lancerer for andet år i træk en kampagne, der sætter fokus på bestyrelsers it-sikkerhed og dataetik.
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app20.2.2024 09:56:52 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en opdatering til MitID, som blandt andet introducerer en ny og nemmere måde at aktivere en MitID app på. Der sker også en række andre forbedringer i MitID appen og på MitID.dk.
Undgå at tabe penge på varer, du aldrig modtager21.11.2023 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Digitale svindlere bliver mere og mere snedige, når de udnytter Black Friday til at lokke forbrugerne til falske tilbud. Du kan selv holde øje med fem simple tegn for at undgå fælderne, når du handler online.
I dag lukker NemID31.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I mere end 13 år har danskerne flittigt brugt NemID, når de skulle logge på digitale løsninger for bl.a. at rette årsopgørelse eller tjekke deres digitale postkasse. I dag lukker NemID endegyldigt, og fremover skal danskerne udelukkende benytte sig af MitID.
Et godt nummer at have ved hånden: Ny kampagne skal hjælpe borgere og virksomheder i kampen mod cyberkriminalitet30.10.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen lancerer en ny kampagne, der skal øge kendskabet til Cyberhotline for digital sikkerhed. Her kan borgere og virksomheder få hjælp til at beskytte sig mod digital svindel og cyberangreb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum