Undervisningsmaterialet 'Plastikhelteskolen' skal gøre elever mere miljøbevidste

Som en del af Projekt Plastfrit Hav har Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien udviklet et nyt undervisningsmateriale med titlen ‘Plastikhelteskolen’.
Materialet er målrettet elever i 5.-6. klasse, og i forløbet stifter eleverne bekendtskab med plastens historie, plastens opbygning og egenskaber, nedbrydning af plast og udfordringerne med plast i naturen – herunder særligt i havet.
Udgangspunktet i materialet er elevernes egen hverdag med plast, og der bliver anvendt film, tekst og øvelser som redskab til at fortælle om, genanvendelse, bæredygtighed og ressourcer som en værdi.
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, er begejstret over ‘Plastikhelteskolen’:
– Undervisningsmaterialet ’Plastikhelteskolen’ er endnu et eksempel på, hvordan det brede samarbejde i Projekt Plastfrit Hav bliver ved med at levere konkrete resultater. Vi er alle helt enige om, at plast ikke hører til i naturen, og et vigtigt skridt på vejen for at få løst den udfordring er at uddanne vores børn og unge, så de bliver opmærksomme på, hvordan de bruger og håndterer plast på den mest bæredygtige måde.
Han uddyber:
– Det er en vigtig opgave at hjælpe den unge generation med at passe bedre på vores ressourcer, og vi kan virkelig reducere mængden af plast i den danske natur, hvis vi får forbedret befolkningens affaldsadfærd bare en smule..
Det er Plastic Change, som har taget teten i forhold til at udvikle undervisningsmaterialet. Organisationens strategiske direktør Anne Aittomaki håber, at det kan være med til at skabe en generel bevægelse i samfundet:
– I det nye undervisningsmateriale viser Plastikhelten Henning – på en sjov og anderledes måde – at plastik ikke udelukkende er et dårligt materiale, men at vi er nødt til at bruge meget mindre, designe det smartere og bevæge os væk fra ‘brug og smid væk´ kulturen.
Opfordring til at besøge plastvirksomheder
Lærervejledningen indeholder en opfordring til at tage kontakt til de forskellige plastvirksomheder, som ligger rundt omkring i landet for at involvere dem i undervisningen.
Det er et vigtigt element i undervisningsmaterialet, at eleverne kommer ud af klasselokalerne og får et bredt indtryk af, hvad plast egentlig er for en størrelse.
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, udtaler:
– I Danmark er vi rigtig gode til at fremstille mange nyttige plastprodukter, og det vil vi selvfølgelig gerne vise frem i praksis. Derfor håber jeg, at mange lærere følger opfordringen.
Download materialet:
Undervisningsmaterialet er primært skrevet af Julie Juanita Larsen i samarbejde med lærerfaglige konsulenter Mads Søe Daugaard og Gry Vesterkær Pedersen. Film til materialet er produceret af Søren Hebsgaard.
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har givet en fælles bevilling på 8,9 millioner kroner til Projekt Plastfrit Hav. VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Nøgleord
Kontakter
Lars Friis FarsøeKommunikationschef
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder
Links
Information om Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet2.6.2025 11:59:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion19.5.2025 13:28:30 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Plastindustrien bakker op om fælles kurs mod mindre affald16.5.2025 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien hilser katalog med forslag til affaldsforebyggelse velkommen. Flere af punkterne flugter med branchens egne anbefalinger til en kommende national handlingsplan for cirkulær økonomi.
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien16.5.2025 10:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Plastprisen 2025 går til genanvendelse af stikkontakter16.5.2025 10:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2025 blev CirkEL-projektet, der har udviklet en metode til at genanvende plast fra udtjente stikkontakter. Plastindustrien har uddelt Plastprisen hvert år siden 1987.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum