Undersøgelse: Cyklisterne har den farligste adfærd i trafikken
Sidste år kom 810 cyklister til skade i trafikken, og samtidig udpeger flere end hver tredje dansker netop cyklister som dem, de oplever har den farligste adfærd i trafikken. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Selvom cyklister er blandt de mest sårbare i trafikken, så mener en stor del af danskerne, at det ikke bliver afspejlet i cyklisternes adfærd på veje og cykelstier.
Ifølge en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige, udpeger flere end hver tredje dansker nemlig cyklister som dem, der har den farligste adfærd i trafikken. Det er samtidig væsentlig flere end bilister, som kun hver femte dansker peger på som de farligste i trafikken.
En ny ulykkesrapport fra Vejdirektoratet viser også, at hele 810 cyklister kom til skade eller blev dræbt i 2022, og selvom det er et fald fra de seneste år, så er cyklister fortsat de trafikanter, der er involveret i flest uheld ud over bilister.
Med den tætte danske cykeltrafik er det også naturligt, at andelen af cyklister, der er involveret i ulykker, er høj, men for Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige, lyder tallet alligevel højere, end det bør være.
“Selv med antallet af danskere, der bruger cyklen som det primære transportmiddel i mente, så er antallet af cyklister, der hvert år kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken fortsat alt for højt. Sammenholdt med danskernes oplevelse af, at cyklisterne har klart den farligste adfærd i trafikken, så giver de nye ulykkestal også anledning til, at vi endnu en gang opfordrer de danske cyklister til at være opmærksom på deres adfærd i trafikken, for ens egen og ens medtrafikanters skyld.”
Flere kommer til skade på elcykel
Efter cyklister og bilister peger danskerne på, at elcyklister er dem med den tredjefarligste adfærd i trafikken. Og at der er kommet flere elcyklister på vejene, ses også i Vejdirektoratets nyeste ulykkesrapport. 138 elcyklister kom galt afsted i 2022, og det tal ligger godt over gennemsnittet for de seneste fem år, hvor 94 elcyklister er kommet til skade om året.
Mens de nye elcykler har gjort det endnu nemmere at vælge cyklen frem for bilerne, så kommer der også et stort ansvar med den høje fart i trafikken og på cykelstierne. Derudover kræver det også tilvænning for både elcyklister og medtrafikanter, at forholde sig til cykler i højere fart på cykelstierne.
“Elcyklerne har gjort det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen, og på den måde er den store fremgang i salget af elcykler en positiv ting. Men med den høje fart følger også et endnu større ansvar for ens ageren i trafikken. For selvom elcyklerne har en motor, så er man stadig en blød trafikant, med øget risiko for at komme rigtig galt afsted, hvis uheldet er ude,” siger Henrik Sagild.
En almindelig elcykel kan køre op til 25 km/t, mens en såkaldt Speed Pedelec kan køre helt op til 45 km/t og stadig køre på cykelstierne. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2022 importeret cirka 120.000 elcykler til Danmark, en stigning fra bare 40.000 i 2017.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i februar og marts 2023.
Hvem har ifølge din mening, den farligste adfærd i trafikken? |
|
Fodgængere |
2% |
Cyklister |
35% |
El-cyklister |
9% |
Bilister |
17% |
Løbehjul |
8% |
Knallerter |
5% |
Motorcyklister |
4% |
Taxier |
2% |
Busser |
1% |
Lastbiler |
5% |
Andet, notér |
3% |
Ingen af ovenstående |
1% |
Ved ikke |
8% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen giver minus på kontoen: Så få danskere sparer op til jul4.12.2024 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Jul og nytår står for døren, og vi er gået ind i de måneder, hvor vi typisk bruger flere penge end normalt. De større udgifter sidst på året risikerer at give danskerne overtræk på bankkontoen, men det er alligevel kun hver fjerde dansker, der sparer op til køb af julegaver. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Mange glemmer vigtig ting: Kan få varmeregningen til at stige28.11.2024 07:38:00 CET | Pressemeddelelse
Flere end fire ud af ti danskere glemmer at tjekke om deres radiatorer og varmeinstallationer fungerer optimalt, viser ny undersøgelse. Det kan føre til højere varmeregninger og unødvendig klimabelastning, advarer ekspert.
Ny undersøgelse: Forældre bekymrede over børns høje skærmforbrug26.11.2024 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Danske børns skærmforbrug er højt, og det gør flere af børnenes forældre bekymrede. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Trods 50 procent flere svindelsager: Så mange er shoppeklar til Black Friday21.11.2024 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne forventer at shoppe i anledning af Black Friday, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, der advarer om en 50 procents stigning i antallet af svindelsager.
Tårnhøjt antal rotteanmeldelser i landets største kommuner19.11.2024 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Der er travlhed for rottefængere i landets største kommuner, der alle melder om et højt antal rotteanmeldelser de seneste måneder. Det viser nye opgørelser, som Gjensidige og NRGi har fået udleveret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum