Ukrainske flygtninge flytter ind på Kærbo
15.6.2022 14:21:23 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Beboerne på Plejecenter Kærbo og borgerne i ældreboligerne får snart nye naboer. En lille gruppe ukrainske flygtninge flytter nemlig midlertidigt ind i fire ældreboliger, som lige nu står ledige i blok 6, mens de afventer at blive omdannet til plejeboliger.
Ishøj Kommune er stadig udfordret på ledige boliger til de ukrainske flygtninge, som bliver anvist til kommunen. Klub- og foreningshuse er allerede blevet inddraget til bolig, og nu bliver ældreboliger på Kærbo også taget i brug, da de alligevel står tomme lige nu.
Det muliges kunst
“Vi er ude i det muliges kunst, og må tænke innovativt for at finde plads, hvor vi kan i vores kommunale ejendomme. Desværre har vi ikke en stor bygning, som vi kan omdanne til boliger,” siger borgmester Merete Amdisen og tilføjer:
“Allerede fire dage efter en opholdstilladelse er givet, skal vi tilbyde tag over hovedet i trygge rammer for vores nye medborgere. Det ansvar skal og vil vi løfte, og vi gør vores bedste for at finde løsninger, som er til mindst mulig gene for vores borgere.”
Bliver en del af dagligdagen på Kærbo
I samarbejde med Røde Kors er Ishøj Kommune nu i gang med at indrette ældreboligerne til gruppen af ukrainske flygtninge, som flytter ind. Det drejer sig om 4-6 personer, som i overvejende grad vil være unge kvinder og mødre med børn.
“Vi håber, at beboerne på Kærbo og borgerne i ældreboligerne vil tage godt imod vores nye medborgere, som vil have deres gang i huset ligesom de øvrige beboere,” siger Merete Amdisen.
Lejer du privatbolig ud?
Ishøj Kommune har fået henvendelser fra private udlejere, som gerne vil leje ud til de ukrainske flygtninge. Men behovet er slet ikke dækket, så har du en privatbolig, som du gerne vil leje ud, så vil Ishøj Kommune gerne høre fra dig.
Skriv til Center for Ejendomme i Ishøj Kommune på mail: cej@ishoj.dk eller ring på telefon 4357 7575 og spørg efter Kennith Lorenzo Pedersen.
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
