Ukrainsk indryk i Udrejsecenter Sjælsmark

Udrejsecenter Sjælsmark har fået en ny opgave med krigens udbrud i Ukraine. Centret er nemlig blevet indrettet til at kunne rumme over 500 flygtninge.

”Lige nu er vi modtagecenter for ukrainere, der er flygtet fra krigen i deres hjemland. Der er kun 25-30 beboere tilbage, fra da vi fungerede som et almindeligt udrejsecenter,” siger Flemming Nørgaard, der er institutionsmedarbejder i Sjælsmark.

Det er institutionsmedarbejderne på Sjælsmark, der sikrer driften og hjælper de nyankomne i et tæt samarbejde med Røde Kors.

En del af de ukrainske kvinder, børn, unge og ældre mænd som kommer til Danmark, har deres første stop i Sandholmlejren, hvor de bliver registreret og får et ID-nummer. Herefter er Sjælsmark næste stop.

”De er hos os 1-5 dage, før de bliver sendt videre til et asylcenter. I morges sendte vi 120 ukrainere til forskellige asylcentre rundt omkring i landet,” siger Flemming Nørgaard.

Der er etableret en stor busholdeplads bag udrejsecentret med telte til bagagen, hvis det regner, og der kommer flere gange dagligt små busser med 4-5 flygtninge ad gangen. 

Sjælsmarks 200 værelser har fået installeret køjesenge, så der kan sove flere på hvert sted, og idrætssalen er indrettet til kort indkvartering, hvis der pludselig skulle ankomme mange i løbet af natten.

Vi asfalterer, mens vi går
De 24 institutionsmedarbejdere må løbe hurtigt for at følge med, og ekstra vikarer er hyret ind.

”Vi er temmelig pressede, og vi går, mens vi asfalterer. Men vi er vant til at skulle omstille os hurtigt og sørge for at løse de problemer og udfordringer, der følger med,” siger Flemming Nørgaard, der også er tillidsrepræsentant.

Flemming Nørgaard og hans kollegaer står for at indlogere de nye flygtninge, der ankommer hver dag, give dem startpakker med sengetøj, svare på spørgsmål og forklare dem, hvor de er henne i verden og, hvornår de kan få mad i cafeteriet. Om aftenen og i weekenden er de samtidig bindeled til sundhedsmyndighederne, når sygeplejersken ikke er på arbejde.

”Vi ringer rigtig meget til 1813, der er mange mødre med syge børn. De får en anden kost og er nervøse, og samtidig er der mange mennesker samlet på ét sted, så smitten løber hurtigt,” siger Flemming Nørgaard.

Der er blevet lavet børnehave og skole på Sjælsmark, selvom der er ikke kapacitet til, at de ukrainske flygtninge er der i en længere periode, som det er lige nu. Men personalet ved godt, at tingene hurtigt kan ændre sig igen.

”De flygtninge, vi møder nu, er kommet ud af Ukraine nogenlunde hurtigt og er mest bare taknemmelige for at være i tryghed, men de er selvfølgelig også nervøse for fremtiden. Jeg kan godt være bekymret for, hvordan de næste bølger af flygtninge er mere traumatiserede, og jeg håber, vi får nogle redskaber til at håndtere den slags,” siger Flemming Nørgaard.

Sjælsmark har tidligere huset 350 børnefamilier. Indtil januar var en stor del coronaramte samlet i udrejsecentret og nu er hverdagen altså igen ændret fra den ene dag til den anden, efter krigen brød ud i Ukraine. Men omvæltningerne er ikke kun en udfordring ifølge Flemming Nørgaard.

”Det er netop alle forandringerne og kravet til, at institutionsmedarbejderne kan omstille sig og løse problemerne, der giver os gejsten. Vi er gode til at fastholde vores faglighed og opgaveløsning lige meget, hvor meget båden vipper,” siger han.