Ukraine-krisen: Medlemmer får adgang til krisehjælp
15.3.2022 09:43:13 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Ruslands invasion af Ukraine påvirker i høj grad de mange ukrainske familier, der bor og arbejder i Danmark. Derfor har PensionDanmark i samarbejde med privathospitalet Aleris-Hamlet udvidet den eksisterende adgang til psykologhjælp med en særlig telefonisk krisehjælp til medlemmer med relationer til Ukraine. Den omfatter medlemmer med ukrainsk baggrund, deres ægtefæller og børn og kollegaer til ukrainske medlemmer.
PensionDanmark har som Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab mange medlemmer inden for eksempelvis byggeri, landbrug, hotel og restaurationsbranchen og rengøring, hvor mange virksomheder har medarbejdere med ukrainsk baggrund.
”Den alvorlige situation i Ukraine påvirker selvfølgelig også ukrainske familier her i landet. Derfor er det naturligt for os at forsøge at gøre vores lille bidrag ved sammen med Aleris-Hamlet at give hurtig og gratis adgang til krisehjælp til de af vores medlemmer, deres ægtefæller og børn, der har nære relationer til Ukraine. Vi håber at kunne hjælpe så mange som muligt,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Hos Aleris-Hamlet har man udvidet antallet af psykologer og er klar til at modtage opkald fra ukrainske medlemmer, fordi det kan være afgørende, at de og deres børn kan få adgang til hurtig hjælp.
”Vi er utroligt glade for at kunne træde til med hurtig psykologhjælp i denne tragiske situation. Vores mange erfarne psykologer sidder klar ved telefonerne for at hjælpe de mange herboende ukrainere med at tackle den meget vanskelige situation, de står i,” siger adm. direktør hos Aleris-Hamlet Hospitaler, Michael Gram Kirkegaard.
PensionDanmark er i færd med at kontakte flere tusinde virksomheder og deres arbejdsgiverorganisationer, fagforbund og tillidsrepræsentanter, så de kan hjælpe med at gøre ukrainske medarbejdere eller kollegaer opmærksomme på tilbuddet.
Fakta: Sådan får ukrainske medlemmer, deres familie og kollegaer hjælp
Der er oprettet et særligt telefonnummer, 3817 0444, hvor PensionDanmarks medlemmer, deres familier og kollegaer kan ringe til i alle hverdage fra klokken 9 til 18.
Psykologerne taler både dansk og engelsk.
Medlemmet, familien eller kollegaen bliver enten sendt direkte videre til en psykolog, eller der bliver aftalt en tid, hvor psykologen ringer tilbage.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238
Kommunikationschef Birgitte Hoffmann, Aleris-Hamlet Hospitaler, telefon 2968 7665
Nøgleord
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder

Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark og Lungeforeningen vil finde flere med uopdaget KOL21.9.2026 14:17:54 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den årlige Lungedag den 24. september sætter PensionDanmark og Lungeforeningen fokus på KOL og hjælper faglærte og ufaglærte med at få målt deres lungefunktion, så sygdommen kan opdages tidligere.
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
PensionDanmarks CIO stopper efter mere end to årtier3.9.2026 13:33:07 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmarks investeringsdirektør (CIO), Claus Stampe, fratræder ved udgangen af januar 2027 efter mere end 23 år i spidsen for pensionsselskabets investeringsfunktion.
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
