Uhyggelige tal: Så mange danskere falder i søvn bag rattet

Træthed hos bilister er hvert år skyld i mange ulykker på de danske veje, men alligevel erkender halvdelen af danske bilister, at de har haft svært ved at holde sig vågne, mens de kørte bil. Det viser en ny rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring.
Her svarer 48 procent af de adspurgte, at de har haft svært ved at holde øjnene åbne, mens de kørte, mens hele seks procent erkender, at de er faldet i søvn i et kort øjeblik, mens de har kørt bil.
Samtidig svarer godt hver tiende af de adspurgte, at trætheden bag rattet har gjort, at de har været tæt på at ende i et uheld, mens to procent erkender, at de har været involveret i et uheld som direkte følge af træthed.
Havarikommissionen For Vejtrafikulykker har tidligere analyseret 300 ulykker med dræbte eller alvorlige personskader over en 10-årig periode, og her viste det sig, at 8 procent af ulykkerne skyldtes søvn eller træthed.
Og den høje risiko for at ende i en ulykke på grund af træthed, bør få danske bilister til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig bag rattet, lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
”Det er foruroligende mange danske bilister, der sætter sig trætte bag rattet, hvor de ikke kun er til fare for dem selv, men også for deres medtrafikanter. Derfor bør der komme yderligere fokus på problemet, så bilisterne kan blive bedre til at tænke sig om en ekstra gang,” siger Henrik Sagild, der også peger på en række forholdsregler, man kan tage sig som bilist.
”Hvis du først er så træt, at du har svært ved at holde øjnene åbne, så hold ind til siden og tag dig en lur på 10-20 minutter, så du kan blive frisk nok til at komme frem til din destination. Du kan også parkere bilen og gå en tur, så du får frisk luft og gang i blodomløbet” siger Henrik Sagild, der samtidig gerne vil punktere myten om, at nedrullede vinduer og høj musik er nok, hvis først trætheden har meldt sig.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2019 blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere.
Har du nogensinde været involveret i en eller tæt på at komme i en trafikulykke pga. træthed?
- Ja, har været i trafikulykke pga. træthed 2%
- Ja, har været tæt på at ende i en trafikulykke pga. træthed 13%
- Nej 83%
- Ved ikke 2%
Er nogle af følgende ting sket for dig, mens du var fører af en bil?
- Er faldet i søvn i længere tid 0%
- Er faldet i søvn et kort øjeblik 6%
- Har haft svært ved at holde øjnene åbne 48%
- Andet 1%
- Ingen af ovenstående 49%
Hvordan bekæmper du trætheden bag rattet
- Drikker kaffe 20%
- Drikker energidrik 7%
- Hører høj musik 29%
- Sørger for at føre samtaler med passagerer/andre 28%
- Holde hyppigere pauser for at strække benene og få frisk luft 44%
- Kører ikke bil når jeg er træt 43%
- Andet 8%
- Ved ikke 3%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Tendens: Danskere tager sygdom med på arbejdspladsen23.10.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Med vinterens sygdomsbølge på vej og en tendens til at gå på arbejde trods sygdom og “bide tænderne sammen”, kan der opstå situationer på arbejdspladser, hvor smitte spreder sig og trivslen udfordres.
Pas på solarieforbruget: Hvert andet solcenter har fået påbud14.10.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
For høj UV-stråling, forkert ophængt sikkerhedsplakat eller manglende beskyttelsesbriller har det seneste år betydet, at hvert andet kontrollerede solcenter har fået påbud for at have overtrådt reglerne. Det viser nye tal som Sikkerhedsstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Ubehagelig overraskelse: 7 ud af 10 glemmer vigtigt ferietjek7.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og danskerne ser frem til sol og afslapning. Men midt i feriestemningen overser mange en vigtig detalje. Væggelus kan nemlig forvandle hjemkomsten til et mareridt.
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

